Læs mere om, hvad min kulturdagbog er for noget.
Den 7-9. september: Frivillig på børnefilmsfestivalen BUSTER
Den 9. september: "Snedronningen" i CinemaxX
I forbindelse med mit frivillige arbejde på BUSTER, fik jeg lov til at komme ind og se filmen "Snedronningen". Det er en russisk animationsfilm i 3D fra 2012, som er baseret på det gamle eventyr af H.C. Andersen. Jeg er ikke normalt fan af 3D-film, da jeg har meget svært ved at se dem - det laver jeg sikker et indlæg om på et tidspunkt. Filmen havde engelske stemmer, og eftersom den var en del af en børnefilmsfestival, var der en dansk tolk på, der sad og oversætte filmen over mikrofon under visningen. Tolken var skam dygtig nok, men jeg er ikke helt sikker på, hvor godt jeg synes, det fungerede. Jeg synes, det var forstyrrende, fordi jeg både forstod det engelsk og det danske samtidig, men jeg kunne høre på børnene, at de heller ikke var store fans af det. Samtidig forstår jeg også godt, at BUSTER ikke har mulighed for at få dubbet alle de film, de ønsker at vise under festivalen.
Jeg synes, det var en rigtig fin film, og hvis du kan lide animationsfilm og får mulighed for at se den, vil jeg helt sikkert anbefale den.
Den 1o. september: Ekskursion til "VÆGGEN" på Dronning Louises Bro
Efter besøget på Københavns Musem, blev vi opfordret til at tage ud og se lidt på "VÆGGEN". Jeg skulle alligevel over Dronning Louises Bro, så jeg kunne lige så godt lige tage forbi på vejen hjem. Jeg har kigget på "Væggen" en gang før, da den stod på Frederiksberg Runddel. Den gang trykkede jeg et par gange på skærmen, og da jeg ikke lige kunne få noget til at fungere, gik jeg videre. Denne gang prøvede jeg lidt mere, og jeg opfattede den dog også som lidt lettere at navigere denne gang - dog stadig på ingen måde nem! Jeg tror ikke helt, jeg forstår, hvorfor den er så stort et hit. Jeg bor selv i Nordvest, og det opfatter jeg som København - desværre er det ikke med på "VÆGGEN", hvilket lidt fik mig til at miste interessen. Fra den 30. august til den 21. september var "VÆGGEN" ikke helt sig selv, men i stedet Kairo, fordi der i Kairo skal stå en Kairo-version af "VÆGGEN". Idéen var egentlig fin nok, men det var svært nok at navigere i den virtuelle version af København, som er en by, jeg synes, jeg kender ret godt, men virtuelle Kairo var nærmest umulig.
Den 23. september: "The Voice '13" i Tivoli
Nogen mennesker synes, at alt skal være finkulturelt. Disse mennesker mener også, at popmusik ikke hører til den kategori. Jeg er heldigvis ligeglad. Jeg kan lide mange forskellige typer musik, og det gælder også pop. Jeg synes, Nik & Jay laver catchy sange, og de fleste kan synge med på et par af dem, hvad enten de har lyst til at indrømme det eller ej.
Den 24. september: Ekskursion til Helsingør: Kulturværftet, Han og Kronborg
I forbindelse med faget Kulturformidlende Institutioner skulle vi på endnu en ekskursion, og denne gang gik turen til Helsingør. Vi startede på Kulturværftet, hvor vi blev vist rundt. Jeg er vild med den slags rundvisning, hvor man får noget at vide om, hvilke tanker der er gjort om arkitektur, indretning, målsætning og lignende. Jeg har tidligere med IVA været på BIBLIOTEKET, hvor vi fik en meget lignende rundvisning, og jeg er uden udenfor IVA blevet vist rundt i DR Byen, hvor vi fik at vide, at koncertensalen udenpå har form som en meteor (inden under alt det blå) - det er jo vanvittigt spændende! Jeg har faktisk været på rundvisning i DR Byen hele tre gange, men jeg har både set og hørt noget helt nyt hver gang. De har nogle virkelig dygtige rundvisere, som forstår at målrette formidlingen til brugerne og formålet. Selv de to rundvisninger, hvor jeg var besøgende fra IVA, var enormt forskellige, fordi den ene gang handlede besøget om DR Byen som kulturinstitution, og den anden gang handlede det om børnekultur. Da jeg kom uden IVA, handlede det meget om husets arkitektur, indretning og brug.
Tilbage til Kulturværftet! Kulturhuset består af kontorer, to sale, et bibliotek, en café, værftsmuseet og sikkert meget andet. Jeg var ret optaget af den store scene, fordi jeg tydeligvis er blevet påvirket af mit arbejde med teater, og scenen og hele rummet her var meget fleksibelt. Biblioteket bestod af et stort børnebibliotek, som var meget råt og kreativt i indretning, et lille og kedeligt ungdomsbibliotek (øv!) og en ret stort bibliotek "til voksne", hvor der var en del siddepladser med fantastisk udsigt, som alle var fyldte. Jeg var ret overrasket over, hvor kort tid det egentlig tog, at komme til Helsingør. Det er selvfølgelig ikke den billigste togtur, men til gengæld tog det kun 50 minutter fra mit hjem i Nordvest, og det er præcis lige så lang tid som det tager at komme til IVA med 5a! Jeg tror faktisk godt, at jeg kunne forestille mig at arbejde på Kulturværftet. Hvis de vil have mig, selvfølgelig - men hey, hvis nogen fra Kulturværftet nogensinde læser det her, har I brug for mig! Jeg ville lave en fantastisk ungdomsafdeling på jeres bibliotek. ;)
Den 27. september: Louisiana
Min mor og jeg tog en tur på Louisiana sammen. En af mine medstuderende havde anbefalet Yoko Ono-udstillingen, hvilket var grunden til, at vi blev inspireret til at tage netop derhen. Vi var så heldige, at vi valgte en dag i den meget korte periode, hvor Yoko Ono-udstillingen og Arktis-udstillingen overlappede hinanden. Vi startede med "ARKTIS", som er en fantastisk udstilling! Det er meget forskellige ting, der er udstillet, men det fungerer alligevel. Der er en udstoppet isbjørn, malerier, en lille interaktiv afdeling med nogle iskrystaller, et billede fra Superman, genstande fra ekspeditioner og meget, meget andet.
Midt i udstillingen er en lille, hvid gang med en lukket dør, som jeg kun opdagede, fordi to personer stod i kø udenfor døren. Lige da vi gik forbi, kom to personer ud af døren, og da de to i køen, smuttede ind fik jeg et glimt af et rum, som jeg var nødt til selv at se. Jeg tog fat i min mor, og vi stillede os i kø. Da vi endelig kom ind stod vi i et fantastisk rum, hvor loft, gulv og vægge var dækket af spejle. Gulvet er dækket af vand, undtaget en lille rampe man kan gå ind i rummet på. Et hav af små, runde pærer lyser i skiftende farver, og på grund af spejlene virker det endda som om, at lysene bliver ved i en evighed. Jeg havde det som om, jeg svævede midt ud i universet, og jeg synes slet ikke, at jeg havde lang tid nok derinde. Alt var så fredeligt; så let og rart. Jeg har altid elsket lyskunst, det er nok min yndlingsform for kunst, hvis jeg skulle vælge én - jeg føler mig bare draget til det. Værket på Louisiana hedder "Gleaming lights of the Souls" og er lavet af kunstneren Yayoi Kusama.Værket står permanent på Lousiana, og lægger du vejen forbi en dør, bør du efter min mening klart gå ind i det smukke rum.
Vi sluttede dagen af med at se "Yoko Ono Half-a-Wind Show". Det var den, der var grunden til, at vi overhovedet var kommet, og vi havde hørt godt om den. Jeg var dog ikke specielt imponeret. Måske var det fordi vi startede med en god udstilling og et fantastisk værk, men jeg blev skuffet. Der var enkelte værker, jeg synes, var lidt sjove. Der var et værk med fire skeer, som havde titlen "Three spoons". Så var der et andet værk, der hed "Four spoons", hvor der var et aftryk af tre skeer. Men overordnet set kedede jeg mig mest på denne udstilling.
Allerede ved indgangen byttede jeg min billet til et årskort. Der er gratis entré for unge under 18 år. En billet til studerende koster 95,-. Et årskort til unge mellem 18 og 27 koster kun 127,-, så det kan faktisk betale sig, hvis man besøger Louisiana mere end bare én gang i løbet af et år. Det er jo genialt!
Den 7-9. september: Frivillig på børnefilmsfestivalen BUSTER
Jeg besluttede mig for at melde mig som frivillig til årets BUSTER. BUSTER er en filmfestival for børn og unge. BUSTER ligger 11 dage i september, og det finder sted i forskellige biografer, kulturhuse og museer i København. Børnefilm fra hele verden bliver vist, og det er ofte film, børnene ellers ikke ville have fået adgang til i det danske biografrepertoire. Masser forskellige genrer bliver vist, både kortfilm, dokumentar, spillefilm og animation, og billetprisen er meget lav. Ud over at vise film, er events, workshops, rundvisninger, oplæg og så videre en stor del af festivalen. Du kan læse mere om BUSTER her.
7. september: Min første vagt var "marketing under festivalen". Sammen med en anden frivillig delte vi programmer fra festivalen ud til forbipasserende børnefamilier ved Kongens Nytorv.
8. september: Min anden vagt var i videoteket i festivalscentrummet i Palads' foyer. I videoteket lå der et par iPads og nogle høretelefoner, hvor "akkrediterede gæster" kan komme og se festivalsfilm, hvis de ikke har mulighed for at se dem til de almindelige visninger. Derudover var diverse ad hoc-opgaver en del af denne vagt, og jeg fik mulighed for at snakke med nogle af de frivillige, der havde været med til at planlægge festivalen.
9. september: Min tredje og sidste vagt var i CinemaXX i forbindelse med visningen af den russiske animationsfilm "Snedronningen". Her var min opgave at uddele og indsamle stemmesedler, så publikum kunne vurdere filmen til Politikens publikumspris.
7. september: Min første vagt var "marketing under festivalen". Sammen med en anden frivillig delte vi programmer fra festivalen ud til forbipasserende børnefamilier ved Kongens Nytorv.
8. september: Min anden vagt var i videoteket i festivalscentrummet i Palads' foyer. I videoteket lå der et par iPads og nogle høretelefoner, hvor "akkrediterede gæster" kan komme og se festivalsfilm, hvis de ikke har mulighed for at se dem til de almindelige visninger. Derudover var diverse ad hoc-opgaver en del af denne vagt, og jeg fik mulighed for at snakke med nogle af de frivillige, der havde været med til at planlægge festivalen.
9. september: Min tredje og sidste vagt var i CinemaXX i forbindelse med visningen af den russiske animationsfilm "Snedronningen". Her var min opgave at uddele og indsamle stemmesedler, så publikum kunne vurdere filmen til Politikens publikumspris.
Den 9. september: "Snedronningen" i CinemaxX
I forbindelse med mit frivillige arbejde på BUSTER, fik jeg lov til at komme ind og se filmen "Snedronningen". Det er en russisk animationsfilm i 3D fra 2012, som er baseret på det gamle eventyr af H.C. Andersen. Jeg er ikke normalt fan af 3D-film, da jeg har meget svært ved at se dem - det laver jeg sikker et indlæg om på et tidspunkt. Filmen havde engelske stemmer, og eftersom den var en del af en børnefilmsfestival, var der en dansk tolk på, der sad og oversætte filmen over mikrofon under visningen. Tolken var skam dygtig nok, men jeg er ikke helt sikker på, hvor godt jeg synes, det fungerede. Jeg synes, det var forstyrrende, fordi jeg både forstod det engelsk og det danske samtidig, men jeg kunne høre på børnene, at de heller ikke var store fans af det. Samtidig forstår jeg også godt, at BUSTER ikke har mulighed for at få dubbet alle de film, de ønsker at vise under festivalen.
Jeg synes, det var en rigtig fin film, og hvis du kan lide animationsfilm og får mulighed for at se den, vil jeg helt sikkert anbefale den.
Den 9. september: "Valhalla - balladen om Balder" i Folketeatret
Sæsonens første forestilling på Folketeatret. Min veninde og jeg skulle finde på et eller andet at lave i indre København, og valget faldt på at gå ind og se forestillingen "Valhalla - balladen om Balder" på Folketeatrets Store Scene. Forestillingen handler hovedsageligt om Balder og Høder. Sigurd Barrett har lavet musikken til forestillingen (som jeg nu har på CD, så jeg kan høre den igen og igen), og Kasper Wilton instruerede den. Michala, som jeg så forestillingen med, er stor fan af den nordiske mytologi, og hun var en smule skuffet over, at historien ikke var den "rigtige". Det man skal huske er, at forestillingen ikke bygger på myterne fra den nordiske mytologi, men i stedet over Peter Madsen og Henning Kures tegneserie af samme navn. Dette kunne også ses i både scenografien og kostumerne, som var lavet efter tegneserien.
Den 1o. september: Ekskursion til Københavns Museum
Sæsonens første forestilling på Folketeatret. Min veninde og jeg skulle finde på et eller andet at lave i indre København, og valget faldt på at gå ind og se forestillingen "Valhalla - balladen om Balder" på Folketeatrets Store Scene. Forestillingen handler hovedsageligt om Balder og Høder. Sigurd Barrett har lavet musikken til forestillingen (som jeg nu har på CD, så jeg kan høre den igen og igen), og Kasper Wilton instruerede den. Michala, som jeg så forestillingen med, er stor fan af den nordiske mytologi, og hun var en smule skuffet over, at historien ikke var den "rigtige". Det man skal huske er, at forestillingen ikke bygger på myterne fra den nordiske mytologi, men i stedet over Peter Madsen og Henning Kures tegneserie af samme navn. Dette kunne også ses i både scenografien og kostumerne, som var lavet efter tegneserien.
Den 1o. september: Ekskursion til Københavns Museum
I forbindelse med faget Kulturformidlende Institutioner var begge hold på ekskursion til Københavns Museum. Vi mødtes udenfor, hvor jeg lige brugte lidt tid på at beundre den lille modelby, der står uden foran museet. Jeg kan huske, at jeg altid har været glad for den lille mini-København, som jeg husker at have set adskillige gange som barn med min far. Indenfor blev vi mødt af en mand fra museet. Han holdt et spændende oplæg, hvor han fortalte om tankerne bag og planer for deres forskellige projekter, for eksempel "VÆGGEN" og udstillingen "Kierkegaard og Kærlighed". Jeg tror, jeg har nogle noter et sted, jeg kan skrive ind på et tidspunkt.
Efterfølgende fik vi mulighed for at gå rundt og se på udstillingerne. Desværre var jeg ikke vildt imponeret over"Kierkegaard og Kærlighed", selvom de selv virkede ret stolte over den. Jeg synes, den var forvirrende bygget op, og jeg tror, at mange gæster er gået glip af den eller måske bare ikke har forstået den, fordi der ikke rigtig var noget vejledning. Det var dog et bevidst valg fra deres side, da de ønskede, at man selv skulle have mulighed for at udforske udstillingen. Det gjorde det mere klart for mig, hvor svært det er at finde den rigtige balance mellem de to ting; vejledning og fri udforskningen. Udstillingen "Fortiden under os" udstiller ikke et emne, som jeg normalt er meget interesseret i, men jeg må indrømme, at jeg faktisk syntes, at den var en ret fin, lille udstilling. "At blive Københavner" er en udstilling, som jeg faktisk rigtig godt kunne lide. Jeg er selv født og opvokset i Næstved og omegn, men begge mine forældre er oprindeligt fra København, og de er bosat her nu, ligesom jeg også selv er. Udstillingen rørte mig ret meget; især den tidslinje, der var lavet, som viste hvor længe, der havde været mennesker bosat i København. Jeg ved ikke, hvorfor lige netop det, rørt mig så meget, men jeg syntes, at det var fantastisk. På øverste etage er en anden udstilling om Københavns udvikling gennem tiden, og jeg tror nok, at dette er deres faste udstillingen. Den slutter ved "nutiden", som er et sted i 90'erne, men jeg synes ikke, at jeg kan finde noget om udstillingen på deres hjemmeside. Eller også kan jeg bare ikke huske, hvad den hedder. Der var også en fin lille fotoudstilling i nogle forskellige små, skæve lokaler, og er du alligevel på museet, vil jeg helt klart anbefale at slå et smut forbi. Så vidt jeg husker, var denne udstilling på midterste etage.
Den 1o. september: Ekskursion til "VÆGGEN" på Dronning Louises Bro
Efter besøget på Københavns Musem, blev vi opfordret til at tage ud og se lidt på "VÆGGEN". Jeg skulle alligevel over Dronning Louises Bro, så jeg kunne lige så godt lige tage forbi på vejen hjem. Jeg har kigget på "Væggen" en gang før, da den stod på Frederiksberg Runddel. Den gang trykkede jeg et par gange på skærmen, og da jeg ikke lige kunne få noget til at fungere, gik jeg videre. Denne gang prøvede jeg lidt mere, og jeg opfattede den dog også som lidt lettere at navigere denne gang - dog stadig på ingen måde nem! Jeg tror ikke helt, jeg forstår, hvorfor den er så stort et hit. Jeg bor selv i Nordvest, og det opfatter jeg som København - desværre er det ikke med på "VÆGGEN", hvilket lidt fik mig til at miste interessen. Fra den 30. august til den 21. september var "VÆGGEN" ikke helt sig selv, men i stedet Kairo, fordi der i Kairo skal stå en Kairo-version af "VÆGGEN". Idéen var egentlig fin nok, men det var svært nok at navigere i den virtuelle version af København, som er en by, jeg synes, jeg kender ret godt, men virtuelle Kairo var nærmest umulig.
Den 17. september: Publikum på "Hvem vil være millionær?" hos Metronome Productions
Min veninde Marlene og jeg besluttede os for at prøve at være publikum til forskellige ting. Vi har hver prøvet at være publikum før, men nu vil vi prøve at gøre det mere jævnligt. Det første program vi har meldt os til var "Hvem vil være millionær?", og det blev optaget hos Metronome Productions. Det tog det ufatteligt lang tid. Da vi havde været i studiet og optaget i lidt over en time, fik vi at vide, at havde omkring 10 minutter, der rent faktisk vil blive vist i TV. Desuden sad vi virkelig dårligt. Andet må jeg ikke sige, for så ødelægger jeg jo bare oplevelsen for seerne, når programmet bliver sendt i TV.
Skulle du have lyst til selv at prøve at være publikum til et eller andet, kan jeg anbefale disse to sider: TvPublikum.dk og fjernsynet.
Den 19. september: Forpremiere på "København" på Nørrebro Teater
Når jeg går i teatret, tager jeg tit min veninde Ida med. Hun er ligeså glad for teater som jeg, og hun synes man får noget ud af alle stykker - både de gode og mindre gode. Vi tog sammen ind til forpremiere på Nørrebro Teaters teaterkoncert "København", og min mor og hendes kollega Finn var også inde og se forestillingen. Jeg ved godt, det nærmest er blasfemi at sige, men jeg har aldrig rigtig været stor fan er teaterkoncerter. Jeg synes lidt, at har man set én, har man set dem alle, og den ene man ser, er heller ikke fabelagtig... Undskyld! Men "København" var ikke helt, hvad jeg havde regnet med. Jeg havde faktisk troet, at det var en slags kærlighedserklæring til København, men stykket var mere dystert end forventet. Det var korte, triste historier om forskellige menneskers skæbne i byen. Jeg tror måske, at jeg synes, historierne var en smule forældet. Som om at historierne stammede fra 80'erne-90'erne mere end nu. Jeg var til gengæld helt vild med Jannie Faurschous scene, hvor hun står på en ølkasse og synger Raske Penges "Bor her". Jeg kendte ikke sangen på forhånd, men den handler om Nordvest-kvarteret, hvor jeg har boet de sidste 2-3 år, og jeg blev helt rørt. Desværre kan man ikke købe Jannie Faurschous version af sangen, men selvom Raske Penges oprindelig version er meget anderledes, er den også virkelig god.
Min veninde Marlene og jeg besluttede os for at prøve at være publikum til forskellige ting. Vi har hver prøvet at være publikum før, men nu vil vi prøve at gøre det mere jævnligt. Det første program vi har meldt os til var "Hvem vil være millionær?", og det blev optaget hos Metronome Productions. Det tog det ufatteligt lang tid. Da vi havde været i studiet og optaget i lidt over en time, fik vi at vide, at havde omkring 10 minutter, der rent faktisk vil blive vist i TV. Desuden sad vi virkelig dårligt. Andet må jeg ikke sige, for så ødelægger jeg jo bare oplevelsen for seerne, når programmet bliver sendt i TV.
Skulle du have lyst til selv at prøve at være publikum til et eller andet, kan jeg anbefale disse to sider: TvPublikum.dk og fjernsynet.
Den 19. september: Forpremiere på "København" på Nørrebro Teater
Når jeg går i teatret, tager jeg tit min veninde Ida med. Hun er ligeså glad for teater som jeg, og hun synes man får noget ud af alle stykker - både de gode og mindre gode. Vi tog sammen ind til forpremiere på Nørrebro Teaters teaterkoncert "København", og min mor og hendes kollega Finn var også inde og se forestillingen. Jeg ved godt, det nærmest er blasfemi at sige, men jeg har aldrig rigtig været stor fan er teaterkoncerter. Jeg synes lidt, at har man set én, har man set dem alle, og den ene man ser, er heller ikke fabelagtig... Undskyld! Men "København" var ikke helt, hvad jeg havde regnet med. Jeg havde faktisk troet, at det var en slags kærlighedserklæring til København, men stykket var mere dystert end forventet. Det var korte, triste historier om forskellige menneskers skæbne i byen. Jeg tror måske, at jeg synes, historierne var en smule forældet. Som om at historierne stammede fra 80'erne-90'erne mere end nu. Jeg var til gengæld helt vild med Jannie Faurschous scene, hvor hun står på en ølkasse og synger Raske Penges "Bor her". Jeg kendte ikke sangen på forhånd, men den handler om Nordvest-kvarteret, hvor jeg har boet de sidste 2-3 år, og jeg blev helt rørt. Desværre kan man ikke købe Jannie Faurschous version af sangen, men selvom Raske Penges oprindelig version er meget anderledes, er den også virkelig god.
Den 23. september: "The Voice '13" i Tivoli
Nogen mennesker synes, at alt skal være finkulturelt. Disse mennesker mener også, at popmusik ikke hører til den kategori. Jeg er heldigvis ligeglad. Jeg kan lide mange forskellige typer musik, og det gælder også pop. Jeg synes, Nik & Jay laver catchy sange, og de fleste kan synge med på et par af dem, hvad enten de har lyst til at indrømme det eller ej.
Den første koncert med radiostationen The Voice var i 2006, og jeg har været med hvert eneste år siden da, med en enkelt undtagelse. Jeg var lidt ærgerlig over manglen på en stor, amerikansk stjerne i år, da de tidligere har haft besøg af internationale stjerne som Akon, Flo Rida og 50 Cent. De er gode til at vælge kunstnere, som har sange, der populære og aktuelle i radioen, og ofte er det nyere bands, som kun har et hit eller to, hvilket passer perfekt, eftersom hvert band spiller 2-3 sange.
Man får rabat på koncertbilletten, når man har årskort til Tivoli, og billetten giver gratis adgang til Tivoli, hvor alle forlystelserne denne dag er gratis at prøve. De første koncerter lå midt i Tivolis sommersæson, men fordi det mest er teenagere, der kommer til koncerten, klagede de andre gæster, så koncerten nu ligger, dagen efter Tivoli lukker i september. Teenagerne kan da også være yderst irriterende og meeeget fulde, og pauserne mellem koncerterne er lange og fyldes ud af reklamer og en DJ.
Den 24. september: Ekskursion til Helsingør: Kulturværftet, Han og Kronborg
I forbindelse med faget Kulturformidlende Institutioner skulle vi på endnu en ekskursion, og denne gang gik turen til Helsingør. Vi startede på Kulturværftet, hvor vi blev vist rundt. Jeg er vild med den slags rundvisning, hvor man får noget at vide om, hvilke tanker der er gjort om arkitektur, indretning, målsætning og lignende. Jeg har tidligere med IVA været på BIBLIOTEKET, hvor vi fik en meget lignende rundvisning, og jeg er uden udenfor IVA blevet vist rundt i DR Byen, hvor vi fik at vide, at koncertensalen udenpå har form som en meteor (inden under alt det blå) - det er jo vanvittigt spændende! Jeg har faktisk været på rundvisning i DR Byen hele tre gange, men jeg har både set og hørt noget helt nyt hver gang. De har nogle virkelig dygtige rundvisere, som forstår at målrette formidlingen til brugerne og formålet. Selv de to rundvisninger, hvor jeg var besøgende fra IVA, var enormt forskellige, fordi den ene gang handlede besøget om DR Byen som kulturinstitution, og den anden gang handlede det om børnekultur. Da jeg kom uden IVA, handlede det meget om husets arkitektur, indretning og brug.
Tilbage til Kulturværftet! Kulturhuset består af kontorer, to sale, et bibliotek, en café, værftsmuseet og sikkert meget andet. Jeg var ret optaget af den store scene, fordi jeg tydeligvis er blevet påvirket af mit arbejde med teater, og scenen og hele rummet her var meget fleksibelt. Biblioteket bestod af et stort børnebibliotek, som var meget råt og kreativt i indretning, et lille og kedeligt ungdomsbibliotek (øv!) og en ret stort bibliotek "til voksne", hvor der var en del siddepladser med fantastisk udsigt, som alle var fyldte. Jeg var ret overrasket over, hvor kort tid det egentlig tog, at komme til Helsingør. Det er selvfølgelig ikke den billigste togtur, men til gengæld tog det kun 50 minutter fra mit hjem i Nordvest, og det er præcis lige så lang tid som det tager at komme til IVA med 5a! Jeg tror faktisk godt, at jeg kunne forestille mig at arbejde på Kulturværftet. Hvis de vil have mig, selvfølgelig - men hey, hvis nogen fra Kulturværftet nogensinde læser det her, har I brug for mig! Jeg ville lave en fantastisk ungdomsafdeling på jeres bibliotek. ;)
Min mor og jeg tog en tur på Louisiana sammen. En af mine medstuderende havde anbefalet Yoko Ono-udstillingen, hvilket var grunden til, at vi blev inspireret til at tage netop derhen. Vi var så heldige, at vi valgte en dag i den meget korte periode, hvor Yoko Ono-udstillingen og Arktis-udstillingen overlappede hinanden. Vi startede med "ARKTIS", som er en fantastisk udstilling! Det er meget forskellige ting, der er udstillet, men det fungerer alligevel. Der er en udstoppet isbjørn, malerier, en lille interaktiv afdeling med nogle iskrystaller, et billede fra Superman, genstande fra ekspeditioner og meget, meget andet.
Midt i udstillingen er en lille, hvid gang med en lukket dør, som jeg kun opdagede, fordi to personer stod i kø udenfor døren. Lige da vi gik forbi, kom to personer ud af døren, og da de to i køen, smuttede ind fik jeg et glimt af et rum, som jeg var nødt til selv at se. Jeg tog fat i min mor, og vi stillede os i kø. Da vi endelig kom ind stod vi i et fantastisk rum, hvor loft, gulv og vægge var dækket af spejle. Gulvet er dækket af vand, undtaget en lille rampe man kan gå ind i rummet på. Et hav af små, runde pærer lyser i skiftende farver, og på grund af spejlene virker det endda som om, at lysene bliver ved i en evighed. Jeg havde det som om, jeg svævede midt ud i universet, og jeg synes slet ikke, at jeg havde lang tid nok derinde. Alt var så fredeligt; så let og rart. Jeg har altid elsket lyskunst, det er nok min yndlingsform for kunst, hvis jeg skulle vælge én - jeg føler mig bare draget til det. Værket på Louisiana hedder "Gleaming lights of the Souls" og er lavet af kunstneren Yayoi Kusama.Værket står permanent på Lousiana, og lægger du vejen forbi en dør, bør du efter min mening klart gå ind i det smukke rum.
Vi sluttede dagen af med at se "Yoko Ono Half-a-Wind Show". Det var den, der var grunden til, at vi overhovedet var kommet, og vi havde hørt godt om den. Jeg var dog ikke specielt imponeret. Måske var det fordi vi startede med en god udstilling og et fantastisk værk, men jeg blev skuffet. Der var enkelte værker, jeg synes, var lidt sjove. Der var et værk med fire skeer, som havde titlen "Three spoons". Så var der et andet værk, der hed "Four spoons", hvor der var et aftryk af tre skeer. Men overordnet set kedede jeg mig mest på denne udstilling.
Allerede ved indgangen byttede jeg min billet til et årskort. Der er gratis entré for unge under 18 år. En billet til studerende koster 95,-. Et årskort til unge mellem 18 og 27 koster kun 127,-, så det kan faktisk betale sig, hvis man besøger Louisiana mere end bare én gang i løbet af et år. Det er jo genialt!
