Skrevet af Lena Føns
Christensen og Sophie Amalie Eslund
Problemformulering
Dette portfolio tager udgangspunkt i en sammenligning
af to medier, nærmere betegnet lydbøger og almindelige bøger. Herunder bliver
der undersøgt de egenskaber, som gør de to medier forskellige, da de ellers er
meget ens, idet at de kommunikerer det samme indhold bare på forskellige måder.
Det indebærer en kort gennemgang af, hvordan mediernes publikum er vokset gennem
deres historie. Teksten indeholder en diskussion om de fordele og ulemper der
findes ved de to medier.
Indledning
Siden man var lille har bøger altid været en del af
ens liv. Det gik fra at være et objekt af ingen interesse til at indeholde
sjove billeder, i hvert de spændende af dem. Som man blev ældre fik man mere og
mere ud af bøger. De bliver brugt i alle skoler og de fleste mennesker benytter
sig også af dem til afslapning i fritiden, det kan også hænde, hvis nu man
uheldigvis stod uden internet, at man kunne slå informationer op i dem. Fordi
vi altid i nogen grad har været omgivet af bøger, kan det være lidt svært at se
på dem med upartiske øjne. Det vil vi dog i nogen grad prøve at gøre i det
følgende.
Bogens Historie
Trykkepressens opfindelse
Man havde fra omkring år 800 kendt til trykte bøger i
Kina. Bøgerne bestod af sider, der var trykt med indfarvede og udskårne
træplader og siden var blevet sammenhæftet. Enkelttyper af brændt ler, der frit
kunne kombineres er antageligt også en opfindelse fra Kina, som stammer fra
omkring 1050. Fra begyndelsen af 1400-tallet blev bronzetyper brugt i Korea til
bogtryk og i Europa til at præge bogbind af læder.
Bogtrykkerkunsten begyndte i Europa i 1450’erne da
trykkepressen, -farverne, støbeværktøjet og de flytbare, genanvendelig og
enkeltstøbte blybogstaver, kendt som typer, blev opfundet af Johann Gutenberg,
der var en guldsmed fra Tyskland.[1]
Gutenberg opfandt et system, hvor flytbare bogstaver
af bly blevet lagt sammen i en bakke og kunne bruges til at trykke flere ens
kopier af en side i en bog. Dette gjorde massefremstilling af bøgermuligt.[2]
Gutenbergs første trykte bog var et eksemplar af Biblen, der blev trykt i 180
eksemplarer. Fordi bogen blev trykt på latin[3], var det langt fra alle, der havde
mulighed for at læse den, men blot gejstligheden og adelen.
Martin Luther fremsatte den 31/10 1517 sine 95 teser.
Dette var et ønske om debat med den katolske kirke. Luther var især ikke en
tilhænger af salg af aflad, han mente at kun gud havde ret til at tilgive
fuldt. Denne debat ledte dog til at Luther blev bandlyst i 1520 og senere dømt
fredløs for sine meninger i 1521. Freidrich X gav Luther et fristed på slottet
Wartburg og det var her han i 1522 oversatte det nye testamente fra græsk til
tysk. Dette var den første oversættelse til et ”normalt” sprog. Og da
reformationen rasede igennem Europa blev denne oversættelse hurtigt fulgt op
med en engelsk oversættelse i 1526 og en fransk i 1530. Det nye testamente blev
først oversat til dansk i 1550. Luther skrev også to katekismer (lærebog i
kristendommens grundsætninger), den ene som præsters håndbog, den anden som
lærebog til indlæring af børnelærdom.[4]Da det med reformationens udbredelse
blev normalt at have biblen og gudstjenesten på lokalt sprog, gav det mening at
læse og læse og dette lagde grundlaget for begyndelse af en
folkeundervisning.
Op igennem men mest i slutningen af 1600-tallet opstod
der forskellige former for læseundervisning i byerne og på landet i Danmark.
Det blev anbefalet fra kirkens side at lære at læse og dette medvirkede til at
et stort antal af både piger og drenge lærte at læse prent. Nogle steder bestod
undervisningen af at en lærer rejste rundt mellem bebyggelser og tilbød betalt
undervisning. Andre mere befolkede steder opstod der skoler, tit et samarbejde
mellem kirken og byen. Denne undervisning bestod dog ikke ofte af andet end
læsning. Det var meget mere eksklusivt at lære skrivning og regning[5]. Denne
tendens må have betydet at en del af analfabetismen blev bekæmpet.
Fra 1814 blev der indført undervisningspligt i Danmark
som en del af landboreformerne, hvilket betød at alle børn skulle gå i skole
fra 6-7 års alderen til de blev konfirmeret[6]. Dette medvirkede til at
analfabetisme er så godt som væk i dag, hvor mindre end 1 % af den danske
voksne befolkning ikke kan læse[7].
Bøger var stadig dyre og ikke noget alle havde, så det
var forbeholdt de rigere dele af landets befolkning at have mere end det mest
elementære. Den almene befolknings adgang til det bøger ændrede sig da
folkebiblioteker åbnede rundt omkring i Kbh. Herefter var det muligt at låne
bøger fra folkebiblioteker.
Danmarks første universitetsbibliotek blev grundlagt
med forbindelse til Københavns Universitet i 1482. I 1800-tallet begyndte en
løbende udvikling fra læseforeninger til det folkebibliotek, der i dag kendes i
Danmark. Alle landets kommuner blev i 1964 forpligtet til at drive hver deres
folkebibliotek, og det er dermed kommunerne, der står for bibliotekernes
økonomi.
Idéen bag folkebibliotekerne er, at kommunernes
borgere skal have fri adgang til information og viden. I dag findes der dog så
mange forskellige kilder til viden, at der stilles store krav til, hvilke
materialer brugernes skal have stillet til rådighed; herunder bøger, lydbøger
og e-bøger samt musik, film og computerspil. Bibliotekerne skal derudover
tilbyde borgerne gratis adgang til computere og internettet.
Folkebibliotekernes målgruppe er alle borgere, som er bosat i Danmark, og de
skal derfor tilbyde materialer på forskellige sprog samt til blinde, børn og
voksne. Kommunerne har dog mulighed for at dele nogle af opgaverne med andre
nærliggende kommuner.
Den første bibliotekslov stammer fra 1920, og her
lagdes vægten på, at folkebibliotekernes skulle ”udbrede Kundskaber og
almindelig Oplysning”. Det har siden været folkebibliotekets hovedformål i alle
senere bibliotekslove. I biblioteksloven fra 2000 har man inddraget mediernes
udvikling: ”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og
kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede
materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske
informationsressourcer, herunder Internet og multimedier."
Biblioteksvæsnet hører under kulturministeriet. I 2003
bestod det samarbejdende biblioteksvæsen i Danmark af 245 folkebiblioteker, 16
centralbiblioteker og omkring 350 forskningsbiblioteker. Centralbiblioteker er
overcentraler for folkebibliotekerne; de sørger for eksempel for at skaffe
materiale, som folkebibliotekerne ikke selv ejer. Statsbiblioteket har en
underafdeling kaldet Indvandrerbiblioteket, der står for at betjening af
etniske minoritetsgrupper samt anskaffelse af det materiale, der er nødvendigt
for folkebibliotekerne i forhold til deres betjening af flygtninge og
indvandrere. Blindebiblioteket fungerer som overcentral for folkebiblioteker
angående materialer til svagtseende og blinde. Det offentliges samlede tilskud
til biblioteksvæsnet var i 2002 2.972,2 millioner kroner, hvoraf statens
tilskud udgjorde 617,1 millioner kroner. Hele 2.442,0 millioner kroner af det
samlede beløb gik til folkebiblioteksområdet.[8]
I 1935 begyndte en ny slags bøger at komme på
markedet. Paperback bøger er meget billigere at producere end de større
hardback bøger og da ”Penguin” begyndte at udgive gamle klassikere i denne nye
udgave blev disse bøger straks en succes i England og senere i ’39 også i USA,
dog her udgivet af ”Pocket Books”.[9] Selv om man startede ud med at kun lave allerede
udgivne bøger som paperback, viste det sig dog hurtigt at der også var et
marked for nye bøger. Det mest skelende mellem hvad der hovedsageligt blev
udgivet som hardback og hvad der mest blev udgivet som paperback, ville af
nogen kunne kalde seriøsiteten af bogen. Paperback kom hurtigt til at stå for
de lettilgængelige romaner, som f.eks. den stribe af kærlighedsromaner man kan
finde ved næsten enhver kiosk.
Det er ikke altid man kan finde både en paperback og
hardback version af en bog i Danmark da det sjældent kan betale sig at udgive
begge dele, da målgruppen kan være lille.
Bøgernes egenskaber
Det kan være svært at beskrive bøger og deres
egenskaber, da de altid har omgivet os og vi tager dem som en selvfølge. En bog
er et medie for en eller flere personer at sprede et budskab til mange. Det er
dog en lang proces der skal gennemgås før du står med en bog i hånden. For at
udgive at bog skal man have kontakt til et forlag, der mener at der er publikum
for bogen eller finansiere udgivelsen selv. Lige meget om der er en selv eller
et forlag der sørger betaler omkostningerne ved udgivelsen, så vil en bog ikke
kunne opnå at blive distribueret blandt interesserede med samme fart som samme
tekster kunne på internettet. Men måske på grund af den længere proces og de
omkostninger der er forbundet ved at udgive en bog, synes en udgivet bog at
blive modtaget af publikum med mere seriøsitet end f.eks. et indlæg i en blog
eller et pdf dokument på webbet. Det ligger i hvert fald til vores attitude i
lægge mere vægt på informationer vi kan finde på fysisk form end dem der er
tilgængelige på internettet. Og selvom det er muligt at købe e-bøger i stedet
for ”rigtige” bøger, virker det ikke som det ene marked overtager det andet,
men mere som om de to former for medier supplerer hinanden. Dette er også
tilfældet med lydbøger.
Alle slags informationer, fortællinger og diskussioner
kan blive viderebragt vha. bog-formatet. Der er intet emne regler for hvordan
man skal skrive og om man overhoved skal skrive. Måske er budskabet klarest
hvis man undlader at skrive noget og lader sider være tomme. Eller, som var
tilfældet i ”New Moon” af Stephenie Meyer at lade sider stå tomme efter
overskrifterne, der illustrerede hvordan månederne gik uden at der skete noget
af interesse for fortælleren. The absence of writing can tell the message just
as clearly as if it was written., ingen følelse der ikke kan tages op i en bog,
og sandsynligvis er de der allerede. Der er ingen
På et tidspunkt i 1900-tallet begyndte man at indtale
lydbøger til blinde. F. eks. I U.S.A. i 1931 blev der besluttet ved kongressen
at indtale bøger til hjælp for blinde.[10] I løbet af det tyvende
århundrede gik man fra at udgive meget få bøger om året til at have en reel
industri, hvor en stor del af de udgivne bøger bliver udgivet som lydbånd.
Ligesom bøger fås lydbøger i forskellige udgaver. Man kan få lydbøger der ikke
direkte har indtalt bøgen, men hvor oplæseren har fået fri hænder til at skære
fra. Dette minder om de forkortede bøger der fås til børn. Samtidig med den
voksende industri skiftede layoutet af lydbøger. Fra vinyl-plader til
kassettebånd til cd’er til mp3.-filer. Nu til dags kan man låne lydbøger ved at
hente mp3.-filer fra internettet, hvor ens licens til filen så udløber efter en
bestemt periode. Dertil lægges der så en begrænsning for hvor mange af den
slags filer man kan låne per måned.
Trykte bøger er for mange præget af tradition og vane
samt minder om ens barndom, da ens forældre læste højt, og det kan være svært
for et nyt medie at konkurrere mod. I bøger er det let at genfinde information,
især fordi man kan skimme dem, og det er desuden let at genlæse et afsnit, hvis
man et øjeblik skulle miste koncentrationen, eller hvis man bare syntes, et
afsnit var særligt spændende. Desuden kræver en almindelig bog ingen form for
afspiller eller strøm; blot bogen i sig selv. Mange holder af at have en
fornemmelse af bogen visuelt igennem cover, bogens opstilling, etc.
Trykte bøger optager meget fysisk plads, og de vejer
tungt, når de skal transporteres. Man er nødt til at have ordentligt lys at
læse i, og blinde og svagsynede har ikke glæde af trykte bøge; det samme gælder
ordblinde og børn alt efter bogens sværhedsgrad. Man er desuden nødt til at
have hele ens koncentration vendt mod bogen og dens handling, og det kan være
let at lade nysgerrigheden overtage og komme til at læse forud. Skulle der
opstå brand i ens hjem, kan man risikere at miste hele ens bogsamling.
Lydbøger har, ligesom trykte bøger, rigtig mange
fordele. Man kan blandt andet foretage sig en masse ting, mens man hører en
bog; havearbejde, madlavning, træning eller man kan køre bil. Man kan medbringe
flere bøger på én gang, og man kan have dem liggende på sin MP3-afspiller, som
ikke vejer meget. Lydbøger kan desuden anvendes af mange forskellige typer
brugere; både almindelige, voksne mennesker og svagsynede, blinde og ordblinde
samt børn, der endnu ikke har lært at læse. En anden fordel er, at
bibliotekerne kan låne dem ud til brugerne over internettet på samme måde, som
de udlåner musik og e-bøger, og nogle bøger kan man endda downloade gratis til
at beholde. Hvis lydbogen bliver downloadet fra internettet skal der heller
intet blæk, papir, etc. bruges til produktionen af bogen. Lydfiler på
computeren bliver ikke slidt med tiden, og man kan hurtigt lave kopier og
derved have dem liggende på forskellige afspillere samtidig. Bøgerne bliver heller
ikke udsolgt fra forlaget, og nogle afspillere begynder afspilningen af bogen,
der hvor man sluttede sidst, så man ikke selv skal lede. Endnu en fordel er, at
hvis man køber eller låner en lydbog over internettet, betyder coveret meget
mindre, og man kan derfor undgå at dømme en bog ud fra dens cover og muligvis
gå glip af en god historie.
En af de største ulemper, lydbøger har, er at
genfinding af information er enormt besværligt, især fordi man ikke kan skimme.
Afspillerne til bøgerne koster desuden penge og kræver strøm, hvilket man kan
risikere at løbe tør for. En anden vigtig ulempe vedrørende lydbøger, er at en
del af de lydbøger, man downloader fra nettet, kan være ”abridged”, hvilket
betyder at oplæseren har afkortet bogen for at få lydfilen til at fylde mindre
samt bogen til at være hurtigere hørt, hvilket gør at man kan gå glip af
vigtige pointer i bogen. Lydbøger gør desuden ulovlig og hurtig fildeling af
bøger muligt på internettet, og det kan skade forfatternes og forlagenes
indkomst, ligesom man har set det i musikbranchen. Det er som sagt en fordel,
at man kan holde kroppen beskæftiget, mens man hører en lydbog, men laver man
ikke noget imens, kan man blive rastløs eller træt og derved miste
koncentrationen. Udvalget blandt lydbøger er endvidere langt mindre end blandt
almindelige bøger, og det kan være svært at lave faglitteratur som lydbøger,
fordi man ikke kan anvende diagrammer og illustrationer, mens statistikker og
punktopstillinger er sværere at anvende i lydbøger end i papirbaserede bøger.
Med hensyn til oplæsere er nogle dårligere end andre, hvilket kan ødelægge
oplevelsen af samtlige bøger fra denne oplæser for brugeren, eller oplæseren
kan have en anden fortolkning af bogen end brugeren selv. De fleste læser
desuden næsten dobbelt så hurtigt, som en oplæser, hvilket betyder at det tager
meget længere tid at afslutte en bog. Skulle man få lyst til at sælge sine
bøger videre til et antikvariat, kan dette ikke lade sig gøre med lydfiler (det
er dog muligt med lydbøger på CD’er), og udlån til venner af ens bøger, bliver
også gjort en hel del sværere. Teknologi udvikler sig desuden så hurtigt i dag,
at bøger på CD’er muligvis snart kan være forældede. Der kan også være ulemper
ved afspillerne som fejl i maskinen, større risiko for tyveri og større
skrøbelighed ved tab. Hvis ens bøger ligger på computeren som lydfiler, og man
ikke har backup, kan man miste alle ens lydbøger, hvis ens computer brænder
sammen.
Der er tidligere oplistet en række fordele og ulemper
ved begge medier, og selv om der er meget stor forskel på, hvilket medie der
ville klare sig bedst i en bestemt situation, kan de ikke udkonkurere hinanden.
Selv om den trykte bog har eksisteret i meget længere tid end lydbogen, har der
altid været marked for lydbøger, bare ikke teknologien til at producere dem.
Appel, Charlotte: Læsning og bogmarked i 1600-tallets
Danmark\\ Museum Tusculanum Press, 2001
lokaliseret oktober 2009 på
online encyklopi på dansk
Gyldendals Leksikon fra 1976
Fodnoter
