søndag den 3. november 2013

Kulturdagbog: oktober

Læs mere om, hvad min kulturdagbog er for noget.

Den 3. oktober: Københavns Hovedbibliotek
Jeg skulle brænde lidt tid af i byen, og jeg gik ind på Københavns Hovedbibliotek. Jeg havde på nettet læst, at der var bog salg, og jeg købte to bøger; en sangbog, som er nummer tre i en serie, hvor jeg i forvejen havde de to første, og en bog om nedslag i børnelitteraturforskningen. Begge bøger var i rigtig god stand, og de kostede kun 10,- stykket.

Jeg gik lidt rundt i børneafdelingen på biblioteket for at se, hvordan alting var stillet op. Jeg havde aldrig været i den afdeling før, men jeg lagde mærke til, at der i afdelingen var en del bøger på andre sprog. Jeg er vokset op i Rønnede, og jeg husker det ikke som om, at der var noget litteratur på nogen andre sprog end dansk på Rønnede Bibliotek. Rønnede Bibliotek er desværre lukket nu, og der findes kun et mikrobibliotek i et af supermarkederne. Hvis der alligevel har været en sådan afdeling, må den have været ret lille og gemt. Senere flyttede jeg til Ishøj, og på Ishøj Bibliotek bemærkede jeg en stor afdeling med litteratur på fremmedsprog, og jeg lånte også selv af de engelske bøger. Jeg lagde ikke mærke til, om der var bøger på fremmedsprog i børneafdelingen, da jeg først flyttede til Ishøj som 18-årig, og jeg havde endnu ikke fuldt udviklet min interesse for børnekultur. Jeg synes, det er vigtigt med bøger på andre sprog end dansk på de danske biblioteker. For tiden overvejer jeg selv at låne et par svenske bøger, så jeg kan forbedre mit svenske. 

Den 7. oktober: Publikum på "EkstraNummer" hos TwentyFourSeven
Min bedste veninde Marlene og jeg meldte os som publikum til et nyt sangprogram, der kommer til at blive sendt på Charlie. Vi havde ingen anelse om, hvad programmet handlede om, da vi mødte op ved et af TwentyFourSevens studier i København. Det var virkelig underholdende, selvom selve programmer virkede en anelse formålsløst. Fem ukendte danskere, der er udmærkede til at synge, stiller sig op på scenen og synger en sang. Herefter kan publikum i studiet stemme over SMS på den deltager, de helst vil høre synge igen. Den person, der får flest stemmer, får lov til at synge sin sang igen. Det er det; det er hele programmet. Men som sagt var det en hyggelig måde at tilbringe lidt tid med en god veninde, og hele stemningen var meget afslappet. Publikum dansede, og flere havde taget drikkevarer (også øl) med ind til optagelserne.

Den 11. oktober: Kulturnat
Jeg er vild med Kulturnatten i København. Det er den dag på hele året, hvor København føles mest som en storby. Gaderne er fulde af glade mennesker, og der er bare liv overalt. Denne kulturnat skulle jeg selv arbejde, og selvom det var på Betty Nansen Teatret, var der desværre ikke arrangeret noget specielt i anledningen af Kulturnatten, selvom jeg havde foreslået allerede året før. Jeg havde fri 20.30 og forsøgte at finde et eller andet hyggeligt, jeg kunne foretage mig derefter, men udvalget var lidt begrænset. Min arbejdsdag startede på Folketeatret, hvor man kunne få noget rabat med et Kulturpas. En kunde løb derfor ned til Nørreport Station, købte et Kulturpas til sig selv og sit barn, og kom tilbage for at få rabatten. Han var sikker på, at han ikke skulle bruge Kulturpasset til andet, og han gav det derfor til mig - sødeste kunde i hele verden! Tak.

Den 11. oktober: Zoologisk Have
Jeg endte med at gå i Zoologisk Have efter arbejde - det ligger jo lige i nærheden af Betty Nansen Teatret. Jeg har ganske vist årskort til Zoologisk Have, og jeg nyder at komme der jævnligt, men der er nu et eller andet særligt over at besøge haven på Kulturnatten. Det er spændende at se dyrerne i mørket, da det har betydning for hvilke dyr, der er aktive. Desuden er haven til dels oplyst af levende lys, hvilket giver en helt særlig stemning. Jeg kan huske, at jeg også besøgte haven til Kulturnatten 2011, hvor en jazztrio kaldet "Bjørnebanden" spillede musik i elefanthuset. Det var helt fantastisk! Desværre er det ikke lykkedes mig at finde mere om dette band, så mon ikke de bare har eksisteret i anledning af denne ene nat. 
Mangler du inspiration til, hvad du skal finde på til Kulturnat i København, kan en måneskinstur i Zoologisk Have varmt anbefales.

Den 13. oktober: "Krummerne" på Teater Vestvolden
Med Marlene under armen igen drog jeg til Hvidovre, for at besøge Teater Vestvolden og deres forestilling "Krummerne", som er baseret på Thøger Birkelands børnebogserie af samme navn, som også er blevet remedieret til en række meget populære familiefilm. Stykket var hyggeligt og velkendt, men desværre havde de efter min mening ændret liiidt for meget på den klassiske krumme-sang, og historien manglede lidt et plot. Den unge skuespiller, der spillede den lille Grunk, gjorde et rigtig fint stykke arbejde, hans alder taget i betragtning, og jeg var helt vild med scenografien. På en eller anden måde lykkedes det teatret men den relativt lille scene, at bygge en hel lejlighed, med stue, køkken og tre børneværelser, samt fru Olsens lejlighed ude til venstre, Svendsens kontor til højre, og en gårdhave, der nemt kunne trækkes frem fra under lejligheden. Det hele var meget kreativt, og pladsen var rigtig godt udnyttet! Desværre var selve historien præget af, at der ikke var mulighed for at flytte en del af handlingen uden for hjemmet. Alt i alt var det meget hyggeligt, at bruge en søndag eftermiddag på et flashback til barndommen.

Den 13. oktober: Publikum på "Søndag Live" i DR Byen 
Efter teaterforestillingen tog Marlene og jeg videre til DR Byen på Amager. Her skulle vi være publikum på et nyt talkshow på DR2 ved navn "Søndag Live". Der var ikke stole nok til alle, og Marlene og jeg var nogle af dem, der i stedet sad på scenen. Det betød, at vi havde knæ i ryggen og meget lidt benplads. Jeg forstår godt, at de er bange for, at folk ikke dukker op, og selvfølgelig vil de have fyldt op - især på et liveshow. Men det er altså ikke sjovt at sidde og smile i 1½ time, mens man sidder af helvede til. Anyway. Showet var okay underholdende live, men jeg ville nok ikke se det i TV. Min mor og hendes kæreste fulgte med derhjemme, og de så det kun fordi, jeg var publikum - de har heller ingen planer om at følge med en anden gang.

Den 24. oktober: Forpremiere på "Skammerens Datter 2" på Østre Gasværk
Jeg har været fan af historien om Skammerens datter i cirka 10 år. Et år til jul fik jeg både den første i bog i serien om Skammerens datter og den første Harry Potter-bog; best christmas ever! Sidste år så jeg teaterstykket "Skammerens Datter 1" hele to gange, og det er noget af det bedste teater, jeg har oplevet længe. Mit absolutte yndlingstidspunkt er der borgen falder, og man kan mærke det. Det er så sjældent at man fysisk mærker teater, men det gør man her. Anyway, tilbage til "Skammerens Datter 2". I forbindelse med teatersæsonen 13/14 er jeg blevet ansat på Østre Gasværk, så jeg regner med at se forestillingen et par gange. Dette var dog første gang, og wow! Østre Gasværk har lavet endnu et hit (PS: Dette er min egen mening. 100% - ingen fra teatret kender overhovedet til min blog. Just sayin'.). Replikkerne sad dog ikke helt i skabet endnu, men det var jo også en forpremiere. Forestillingen er virkelig god, men efter min mening er 1'eren nu stadigvæk bedre - den er til gengæld også virkelig svær at slå.

Denne dag var der inden forestillingen et arrangement, hvor nogle unge piger skulle møde Lene Kaaberbøl. De havde skrevet fanfiction inspireret af bogserien om Skammerens datter, og de havde mulighed for at stille hende spørgsmål. Hun fortalte både, at hun havde udgivet sin første bog som 15-årig, hvordan hun fik udgivet Skammerens Datter og Skammertegnet, og at hun havde hentet inspirationen til Skammerens kræfter fra sin egen mor. Hun fortalte også, at folk tror, at Skammerens datter foregår i datiden, på grund af det middelalderlige miljø, men faktisk foregår den i en postapokalyptisk fremtid. Don't quote me on this. Jeg rendte også ind i en medstuderende fra IVA til arrangementet, fordi det åbenbart var slået op som tilbud for medlemmer af Bibliotekarforbundet. Det havde jeg ikke selv set, men jeg stod da ved min plads i billetlugen og smuglyttede til mødet mellem pigerne og forfatteren. Jeg synes, det var et spændende initiativ. Jeg husker da også selv at have mødt Lene Kaaberbøl i H.C. Andersen Slottet, da jeg var omkring 14 år gammel. Jeg var meget nervøs, og mine spørgsmål var meget originale; "Hvornår besluttede du dig for, at du ville være forfatter?".

Den 26. oktober: "Rocky Horror Picture Show" i Husets Biograf
Min veninde og jeg besluttede os i 2012 for at gå ind og se "Rocky Horror Picture Show" et sted, hvor man kunne få hele oplevelsen med at sidde  i kostumer og kaste med ting under fremvisningen. Vi fandt ud af, at man en gang om året i marts kan opleve filmen i Humle Bio, og vi tog selvfølgelig af sted, og året efter slæbte vi 4 ekstra personer med. I år kunne jeg desværre ikke den pågældende dag - jeg tror, jeg skulle arbejde - så vores "tradition" har teknisk set kun holdt to år. Men så var det, at vi opdagede, at man også kan se filmen i Husets Biograf. Salen er meget lille, og den ikke væg er en skråvæg - det er en i det hele taget en meget atypisk biograf. Men der var hyggelig stemning, og vi råbte "asshole" og "slut", kastede med ris, toiletpapir og toastbrød og sprøjtede med vandpistoler. Husets Biograf spiller filmen den sidste lørdag i hver måned, og billetten koster kun 60,-.

I år er det den 14. marts. Ses vi?

Hvis du har brug for en huskeliste til, hvad du skal have med, og hvornår du skal bruge det, kan jeg anbefale denne. Men lad nu være med at kaste med hot dogs og svesker - det er dårlig stil. 

Den 29. oktober: Premiere på "Skammerens Datter 2" på Østre Gasværk
Så var det tid til premieren på "Skammerens Datter 2". Replikkerne var der klart mere styr på, men de havde fjernet et par scener, som jeg savnede for forståelsen af historien. Det er ganske givet svært at presse 3 bøger sammen til en 2½ times forestilling. Men som en person, der kender historien rimelig godt, må jeg indrømme, at der er ting, jeg savnede (SPOILERS!!!): Alle oprørerne, Carmian og Tano som forklaring på hvorfor pokker Nico og Dina ikke bliver kærester, og så selvfølgelig Callan, som jeg virkelig godt kunne se spillet af Allan Klie, som alligevel er med i forestillingen. Jeg havde også glædet mig meget til at se Hviskernes Sal, som i forestillingen er erstattet af Sandhedens Spejl med Melussina bag. Der er også en del ting, for eksempel Stiftelsen i Sagisloc, som jeg synes, de gled lidt let hen over, og som jeg har en fornemmelse af, jeg bedre forstod end folk, der ikke har læst bøgerne. Men altså, dem jeg kender, der har set 2'eren uden hverken at have set 1'eren eller læst bøgerne, har sagt, at det er en rigtig god forestilling, som overhovedet ikke er svær at følge med i. Men altså, skuespillerne er knaldhamrende dygtige, Ormen er sej, Katrine som æsel er underholdende, og forestillingen giver meget både gåsehud og tårer i øjnene.