Kulturdagbog: november

Læs mere om, hvad min kulturdagbog er for noget.

Denne måned har jeg haft virkelig travlt med arbejde, på grund af min stilling i et sygevikariat i Folketeatrets billetkontor. Derfor har jeg desværre ikke været meget kulturel; faktisk er det begrænset til perioden den 6.-12. november.

Den 6. november: "Lovesong" på Folketeatret
Min veninde Michala ville gerne se "Lovesong", som er et gæstespil på Folketeatrets intimscene Hippodromen. Jeg vidste egentlig kun, at alle rollerne blev spillet af David Owe (som 15-årige mig havde et lille crush på, da han var med i vild med dans), hans kone Marie Askehave og hans forældre Marie-Louise Coninck og Baard Owe. Jeg havde ingen anelse om, hvad forestillingen handlede om. Det viste sig, at forestillingen handlede om ægteskab, hverdagsliv og sygdom. Det er ikke min yndlingsgenre, men det var et okay stykke inden for sin genre. Nu var Michala og jeg en del under gennemsnitsalderen for det resterende publikum, og det var tydeligt, at de fandt stykket langt mere morsomt end jeg selv. Man kan sikkert bedre relatere til historien, når man selv har været gift i 45 år. De to kvinder spillede den samme rolle, og det samme gjorde de to mænd - bare i forskellige tidslinjer. Men nogle gange krydsede tidslinjerne, og skuespillerne spillede på tværs af tid. Personligt havde jeg svært ved at adskille skuespillerne fra deres roller, og derfor forvirrede det mig, at David Owe pludselig var gift med sin mor, og at Baard var gift med sin svigerdatter. Selvom det hele naturligvis bare er skuespil, havde jeg svært ved at abstrahere fra skuespillernes virkelige forhold til hinanden.

Den 6. november: Priors Dukketeatermuseum
Folketeatret har et ret ukendt lille museum. Der er som regel åben i pausen, og nogle gange også inden en forestilling går i gang. Hvis man går op til første sal ad trappen i foyeren, kommer man op til baren foran Snorreloftet. Går man igennem der, er der en dør, der fører ind til både Børnescenen og Priors Dukketeatermuseum. Hvis museet har åbent, står døren åbent og et lille skilt viser vej til dukketeatrene. Museet er ikke stort og fancy, men jeg kan godt lide at tilbringe pausen med at kigge på de smukke, gamle dukketeatre i alskens størrelser. Der både kendte og ukendte historier, og mens nogle bare er små scener, er andre kendte teatre: for eksempel er et af dem Det Kongelige Teaters gamle scene med ordene "EI BLOT TIL LYST" malet over scenen. Mange af dem er meget detaljerede; nogle endda med små individuelle publikummer som tilskuere

Formidlingen er meget klassisk, og man bliver ikke synderligt inspireret af at se den, men det virker heller ikke som noget, teatret går specielt meget op i. Det er blot et lokale, de stiller til rådighed for deres gæster. Det er måske også et emne, der kan være svært at formidle interessant, især uden et budget til det, men man kunne måske godt gøre en anelse mere ud af formidlingen, end der gøres nu. Hvorfor har man museet, bør man overhovedet beholde det, og hvem er den intenderede målgruppe? Uanset hvad håber jeg nu alligevel, at de beholder det, for det er altså en hyggelig lille tur at gå, mens der alligevel bare er pause.

Den 7. november: Forpremiere på "Crazy Christmas Cabaret: Smartacus" i Glassalen i Tivoli
Crazy Christmas Cabaret var som altid fantastisk morsomt. Med undtagelse af sidste års "Hitchcock-up" har jeg set CCC hver år siden 2004. Der var et enkelt år, muligvis 2011, hvor jeg ikke synes, at det var helt så sjovt, som det plejede at være, og jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg var vokset fra det, eller om de måske bare burde have stoppet, mens legen var god. Jeg var også meget skeptisk, da jeg hørte at Vivenne McKee for første gang ikke selv skulle stå på scenen, men blot skrive og instruere stykket. Jeg synes, at de slap overraskende godt fra det, og det var lige så sjovt, som når det ellers har været bedst. Jeg savnede selvfølgelig den gode doktor Bent Van Helsingør, men de havde fået en anden gut til at snakke dårligt engelsk, og en anden kvinde til at bære Vivennes udfordrene kjoler. Jeg fik mig da også noget af en overraskelse, da jeg så Claus de Lichtenberg på scenen iført et slavekostume. Jeg kender Claus fra mit arbejde, hvor han har undervist mig i Billettens billetsystem ELEKTRA. Min mor sad begejstret ved siden af og hviske-råbte: "Suprise!" Alt i alt var det en meget vellykket forestilling, og jeg i den grad frisk på endnu en tur næste år!

Den 8. november: "Skammerens datter 1" på Østre Gasværk
Den veninde, jeg oftest har med i teatret, er Ida, som selv er skuespiller. Lige for tiden er hun en del af teaterforeningen Teater Kant, men jeg håber for hende, at hun slår stort igennem snart. I hvert fald er det fantastisk at have hende med, fordi hun synes, at hun lærer noget om alle forestillinger. Lige som jeg, har hun været fan af bøgerne om Skammerens Datter i cirka 10 år, så det var med stor begejstring, vi så forestillingen. "Skammerens Datter 1" så jeg allerede to gange sidste sæson, men den havde repremeire den 7. novemeber 2013, og allerede den 8. november skulle den selvfølgelig genses. For Ida var det første gang, hun så forestillingen, og ligesom jeg, synes hun at murens fald (Haha. Ha. Undskyld), er et af de bedste øjeblikke i dansk teater meget længe. En stor del af scenegulvet bliver rejst op, som en mur, der forestiller Drakans borg. Arsenalet sprænger i luften, og muren vælter. Mens muren falder ned, kører lyset op, hvilket skaber en fantastisk effekt. Sidder man på midterpodiet, går der et øjeblik inden man så mærker den luft, der presses væk af muren, blæse hen over ens hoveder. Man sanser virkelig det øjeblik; man mærker det op en måde som er så sjælden for teater.

Det mindre mig lidt om, da jeg som 10-årig var i Disneyland Paris, hvor de viste korte film i 3D. 3D var endnu ikke normalt i de danske biografer, så det var meget nyt, stort og anderledes for hele familien. Men derudover var der nogle specialeffekter, der gjorde at det hele føltes endnu mere virkeligt. Der var blandt andet noget luft, der blev pustet på ens fødder, så det føltes som mus, der løb forbi en - selvfølgelig mens man så musene på skærmen. Og en hund på lærredet nyste, men man fik sprøjtet vand i hovedet, så det føltes som om, man fik snot i hovedet. Det kunne faktisk være rigtig sjovt (og sikkert meget dyrt) at lave en teaterforestilling med den slags effekter!

Den 12. november: "Historien om alt" på Hippodromen på Folketeatret
Jeg så allerede Flyvende Grises "Historien om alt" i 2012 på Nørrebro Teaters Frederiksbergscenen med Ida, og vi var fuldstændig enige om, at det var en genial forestilling! Eftersom den har vundet Årets Reumert 2010 for Året Store, lille Forestilling, var vi tydeligvis ikke ene om denne mening. Da den blev genopsat på Folketeatrets scene Hippodromen, var jeg selvfølgelig nødt til at se den igen. Denne gang tog jeg Anna med, , og også hun syntes, at forestillingen var fantastisk.

Bliver den genopsat igen et sted på et tidspunkt, og har du endnu ikke set den, så skynd dig i teatret!

Kulturdagbog: oktober

Læs mere om, hvad min kulturdagbog er for noget.

Den 3. oktober: Københavns Hovedbibliotek
Jeg skulle brænde lidt tid af i byen, og jeg gik ind på Københavns Hovedbibliotek. Jeg havde på nettet læst, at der var bog salg, og jeg købte to bøger; en sangbog, som er nummer tre i en serie, hvor jeg i forvejen havde de to første, og en bog om nedslag i børnelitteraturforskningen. Begge bøger var i rigtig god stand, og de kostede kun 10,- stykket.

Jeg gik lidt rundt i børneafdelingen på biblioteket for at se, hvordan alting var stillet op. Jeg havde aldrig været i den afdeling før, men jeg lagde mærke til, at der i afdelingen var en del bøger på andre sprog. Jeg er vokset op i Rønnede, og jeg husker det ikke som om, at der var noget litteratur på nogen andre sprog end dansk på Rønnede Bibliotek. Rønnede Bibliotek er desværre lukket nu, og der findes kun et mikrobibliotek i et af supermarkederne. Hvis der alligevel har været en sådan afdeling, må den have været ret lille og gemt. Senere flyttede jeg til Ishøj, og på Ishøj Bibliotek bemærkede jeg en stor afdeling med litteratur på fremmedsprog, og jeg lånte også selv af de engelske bøger. Jeg lagde ikke mærke til, om der var bøger på fremmedsprog i børneafdelingen, da jeg først flyttede til Ishøj som 18-årig, og jeg havde endnu ikke fuldt udviklet min interesse for børnekultur. Jeg synes, det er vigtigt med bøger på andre sprog end dansk på de danske biblioteker. For tiden overvejer jeg selv at låne et par svenske bøger, så jeg kan forbedre mit svenske. 

Den 7. oktober: Publikum på "EkstraNummer" hos TwentyFourSeven

Min bedste veninde Marlene og jeg meldte os som publikum til et nyt sangprogram, der kommer til at blive sendt på Charlie. Vi havde ingen anelse om, hvad programmet handlede om, da vi mødte op ved et af TwentyFourSevens studier i København. Det var virkelig underholdende, selvom selve programmer virkede en anelse formålsløst. Fem ukendte danskere, der er udmærkede til at synge, stiller sig op på scenen og synger en sang. Herefter kan publikum i studiet stemme over SMS på den deltager, de helst vil høre synge igen. Den person, der får flest stemmer, får lov til at synge sin sang igen. Det er det; det er hele programmet. Men som sagt var det en hyggelig måde at tilbringe lidt tid med en god veninde, og hele stemningen var meget afslappet. Publikum dansede, og flere havde taget drikkevarer (også øl) med ind til optagelserne.

Den 11. oktober: Kulturnat
Jeg er vild med Kulturnatten i København. Det er den dag på hele året, hvor København føles mest som en storby. Gaderne er fulde af glade mennesker, og der er bare liv overalt. Denne kulturnat skulle jeg selv arbejde, og selvom det var på Betty Nansen Teatret, var der desværre ikke arrangeret noget specielt i anledningen af Kulturnatten, selvom jeg havde foreslået allerede året før. Jeg havde fri 20.30 og forsøgte at finde et eller andet hyggeligt, jeg kunne foretage mig derefter, men udvalget var lidt begrænset. Min arbejdsdag startede på Folketeatret, hvor man kunne få noget rabat med et Kulturpas. En kunde løb derfor ned til Nørreport Station, købte et Kulturpas til sig selv og sit barn, og kom tilbage for at få rabatten. Han var sikker på, at han ikke skulle bruge Kulturpasset til andet, og han gav det derfor til mig - sødeste kunde i hele verden! Tak.

Den 11. oktober: Zoologisk Have
Jeg endte med at gå i Zoologisk Have efter arbejde - det ligger jo lige i nærheden af Betty Nansen Teatret. Jeg har ganske vist årskort til Zoologisk Have, og jeg nyder at komme der jævnligt, men der er nu et eller andet særligt over at besøge haven på Kulturnatten. Det er spændende at se dyrerne i mørket, da det har betydning for hvilke dyr, der er aktive. Desuden er haven til dels oplyst af levende lys, hvilket giver en helt særlig stemning. Jeg kan huske, at jeg også besøgte haven til Kulturnatten 2011, hvor en jazztrio kaldet "Bjørnebanden" spillede musik i elefanthuset. Det var helt fantastisk! Desværre er det ikke lykkedes mig at finde mere om dette band, så mon ikke de bare har eksisteret i anledning af denne ene nat. 

Mangler du inspiration til, hvad du skal finde på til Kulturnat i København, kan en måneskinstur i Zoologisk Have varmt anbefales.

Den 13. oktober: "Krummerne" på Teater Vestvolden

Med Marlene under armen igen drog jeg til Hvidovre, for at besøge Teater Vestvolden og deres forestilling "Krummerne", som er baseret på Thøger Birkelands børnebogserie af samme navn, som også er blevet remedieret til en række meget populære familiefilm. Stykket var hyggeligt og velkendt, men desværre havde de efter min mening ændret liiidt for meget på den klassiske krumme-sang, og historien manglede lidt et plot. Den unge skuespiller, der spillede den lille Grunk, gjorde et rigtig fint stykke arbejde, hans alder taget i betragtning, og jeg var helt vild med scenografien. På en eller anden måde lykkedes det teatret men den relativt lille scene, at bygge en hel lejlighed, med stue, køkken og tre børneværelser, samt fru Olsens lejlighed ude til venstre, Svendsens kontor til højre, og en gårdhave, der nemt kunne trækkes frem fra under lejligheden. Det hele var meget kreativt, og pladsen var rigtig godt udnyttet! Desværre var selve historien præget af, at der ikke var mulighed for at flytte en del af handlingen uden for hjemmet. Alt i alt var det meget hyggeligt, at bruge en søndag eftermiddag på et flashback til barndommen.

Den 13. oktober: Publikum på "Søndag Live" i DR Byen 
Efter teaterforestillingen tog Marlene og jeg videre til DR Byen på Amager. Her skulle vi være publikum på et nyt talkshow på DR2 ved navn "Søndag Live". Der var ikke stole nok til alle, og Marlene og jeg var nogle af dem, der i stedet sad på scenen. Det betød, at vi havde knæ i ryggen og meget lidt benplads. Jeg forstår godt, at de er bange for, at folk ikke dukker op, og selvfølgelig vil de have fyldt op - især på et liveshow. Men det er altså ikke sjovt at sidde og smile i 1½ time, mens man sidder af helvede til. Anyway. Showet var okay underholdende live, men jeg ville nok ikke se det i TV. Min mor og hendes kæreste fulgte med derhjemme, og de så det kun fordi, jeg var publikum - de har heller ingen planer om at følge med en anden gang.

Den 24. oktober: Forpremiere på "Skammerens Datter 2" på Østre Gasværk

Jeg har været fan af historien om Skammerens datter i cirka 10 år. Et år til jul fik jeg både den første i bog i serien om Skammerens datter og den første Harry Potter-bog; best christmas ever! Sidste år så jeg teaterstykket "Skammerens Datter 1" hele to gange, og det er noget af det bedste teater, jeg har oplevet længe. Mit absolutte yndlingstidspunkt er der borgen falder, og man kan mærke det. Det er så sjældent at man fysisk mærker teater, men det gør man her. Anyway, tilbage til "Skammerens Datter 2". I forbindelse med teatersæsonen 13/14 er jeg blevet ansat på Østre Gasværk, så jeg regner med at se forestillingen et par gange. Dette var dog første gang, og wow! Østre Gasværk har lavet endnu et hit (PS: Dette er min egen mening. 100% - ingen fra teatret kender overhovedet til min blog. Just sayin'.). Replikkerne sad dog ikke helt i skabet endnu, men det var jo også en forpremiere. Forestillingen er virkelig god, men efter min mening er 1'eren nu stadigvæk bedre - den er til gengæld også virkelig svær at slå.

Denne dag var der inden forestillingen et arrangement, hvor nogle unge piger skulle møde Lene Kaaberbøl. De havde skrevet fanfiction inspireret af bogserien om Skammerens datter, og de havde mulighed for at stille hende spørgsmål. Hun fortalte både, at hun havde udgivet sin første bog som 15-årig, hvordan hun fik udgivet Skammerens Datter og Skammertegnet, og at hun havde hentet inspirationen til Skammerens kræfter fra sin egen mor. Hun fortalte også, at folk tror, at Skammerens datter foregår i datiden, på grund af det middelalderlige miljø, men faktisk foregår den i en postapokalyptisk fremtid. Don't quote me on this. Jeg rendte også ind i en medstuderende fra IVA til arrangementet, fordi det åbenbart var slået op som tilbud for medlemmer af Bibliotekarforbundet. Det havde jeg ikke selv set, men jeg stod da ved min plads i billetlugen og smuglyttede til mødet mellem pigerne og forfatteren. Jeg synes, det var et spændende initiativ. Jeg husker da også selv at have mødt Lene Kaaberbøl i H.C. Andersen Slottet, da jeg var omkring 14 år gammel. Jeg var meget nervøs, og mine spørgsmål var meget originale; "Hvornår besluttede du dig for, at du ville være forfatter?".

Den 26. oktober: "Rocky Horror Picture Show" i Husets Biograf

Min veninde og jeg besluttede os i 2012 for at gå ind og se "Rocky Horror Picture Show" et sted, hvor man kunne få hele oplevelsen med at sidde  i kostumer og kaste med ting under fremvisningen. Vi fandt ud af, at man en gang om året i marts kan opleve filmen i Humle Bio, og vi tog selvfølgelig af sted, og året efter slæbte vi 4 ekstra personer med. I år kunne jeg desværre ikke den pågældende dag - jeg tror, jeg skulle arbejde - så vores "tradition" har teknisk set kun holdt to år. Men så var det, at vi opdagede, at man også kan se filmen i Husets Biograf. Salen er meget lille, og den ikke væg er en skråvæg - det er en i det hele taget en meget atypisk biograf. Men der var hyggelig stemning, og vi råbte "asshole" og "slut", kastede med ris, toiletpapir og toastbrød og sprøjtede med vandpistoler. Husets Biograf spiller filmen den sidste lørdag i hver måned, og billetten koster kun 60,-.

I år er det den 14. marts. Ses vi?

Hvis du har brug for en huskeliste til, hvad du skal have med, og hvornår du skal bruge det, kan jeg anbefale denne. Men lad nu være med at kaste med hot dogs og svesker - det er dårlig stil. 

Den 29. oktober: Premiere på "Skammerens Datter 2" på Østre Gasværk
Så var det tid til premieren på "Skammerens Datter 2". Replikkerne var der klart mere styr på, men de havde fjernet et par scener, som jeg savnede for forståelsen af historien. Det er ganske givet svært at presse 3 bøger sammen til en 2½ times forestilling. Men som en person, der kender historien rimelig godt, må jeg indrømme, at der er ting, jeg savnede (SPOILERS!!!): Alle oprørerne, Carmian og Tano som forklaring på hvorfor pokker Nico og Dina ikke bliver kærester, og så selvfølgelig Callan, som jeg virkelig godt kunne se spillet af Allan Klie, som alligevel er med i forestillingen. Jeg havde også glædet mig meget til at se Hviskernes Sal, som i forestillingen er erstattet af Sandhedens Spejl med Melussina bag. Der er også en del ting, for eksempel Stiftelsen i Sagisloc, som jeg synes, de gled lidt let hen over, og som jeg har en fornemmelse af, jeg bedre forstod end folk, der ikke har læst bøgerne. Men altså, dem jeg kender, der har set 2'eren uden hverken at have set 1'eren eller læst bøgerne, har sagt, at det er en rigtig god forestilling, som overhovedet ikke er svær at følge med i. Men altså, skuespillerne er knaldhamrende dygtige, Ormen er sej, Katrine som æsel er underholdende, og forestillingen giver meget både gåsehud og tårer i øjnene.

Kulturdagbog: september

Læs mere om, hvad min kulturdagbog er for noget.

Den 7-9. september: Frivillig på børnefilmsfestivalen BUSTER

Jeg besluttede mig for at melde mig som frivillig til årets BUSTER. BUSTER er en filmfestival for børn og unge. BUSTER ligger 11 dage i september, og det finder sted i forskellige biografer, kulturhuse og museer i København. Børnefilm fra hele verden bliver vist, og det er ofte film, børnene ellers ikke ville have fået adgang til i det danske biografrepertoire. Masser forskellige genrer bliver vist, både kortfilm, dokumentar, spillefilm og animation, og billetprisen er meget lav. Ud over at vise film, er events, workshops, rundvisninger, oplæg og så videre en stor del af festivalen. Du kan læse mere om BUSTER her.

7. september: Min første vagt var "marketing under festivalen". Sammen med en anden frivillig delte vi programmer fra festivalen ud til forbipasserende børnefamilier ved Kongens Nytorv. 
8. september: Min anden vagt var i videoteket i festivalscentrummet i Palads' foyer. I videoteket lå der et par iPads og nogle høretelefoner, hvor "akkrediterede gæster" kan komme og se festivalsfilm, hvis de ikke har mulighed for at se dem til de almindelige visninger. Derudover var diverse ad hoc-opgaver en del af denne vagt, og jeg fik mulighed for at snakke med nogle af de frivillige, der havde været med til at planlægge festivalen.
9. september: Min tredje og sidste vagt var i CinemaXX i  forbindelse med visningen af den russiske animationsfilm "Snedronningen". Her var min opgave at uddele og indsamle stemmesedler, så publikum kunne vurdere filmen til Politikens publikumspris.

 Den 9. september:  "Snedronningen" i CinemaxX 
I forbindelse med mit frivillige arbejde på BUSTER, fik jeg lov til at komme ind og se filmen "Snedronningen". Det er en russisk animationsfilm i 3D fra 2012, som er baseret på det gamle eventyr af H.C. Andersen. Jeg er ikke normalt fan af 3D-film, da jeg har meget svært ved at se dem - det laver jeg sikker et indlæg om på et tidspunkt. Filmen havde engelske stemmer, og eftersom den var en del af en børnefilmsfestival, var der en dansk tolk på, der sad og oversætte filmen over mikrofon under visningen. Tolken var skam dygtig nok, men jeg er ikke helt sikker på, hvor godt jeg synes, det fungerede. Jeg synes, det var forstyrrende, fordi jeg både forstod det engelsk og det danske samtidig, men jeg kunne høre på børnene, at de heller ikke var store fans af det. Samtidig forstår jeg også godt, at BUSTER ikke har mulighed for at få dubbet alle de film, de ønsker at vise under festivalen.

Jeg synes, det var en rigtig fin film, og hvis du kan lide animationsfilm og får mulighed for at se den, vil jeg helt sikkert anbefale den.

Den 9. september:  "Valhalla - balladen om Balder" i Folketeatret
Sæsonens første forestilling på Folketeatret. Min veninde og jeg skulle finde på et eller andet at lave i indre København, og valget faldt på at gå ind og se forestillingen "Valhalla - balladen om Balder" på Folketeatrets Store Scene. Forestillingen handler hovedsageligt om Balder og Høder. Sigurd Barrett har lavet musikken til forestillingen (som jeg nu har på CD, så jeg kan høre den igen og igen), og Kasper Wilton instruerede den. Michala, som jeg så forestillingen med, er stor fan af den nordiske mytologi, og hun var en smule skuffet over, at historien ikke var den "rigtige". Det man skal huske er, at forestillingen ikke bygger på myterne fra den nordiske mytologi, men i stedet over Peter Madsen og Henning Kures tegneserie af samme navn. Dette kunne også ses i både scenografien og kostumerne, som var lavet efter tegneserien. 

Den 1o. september:  Ekskursion til Københavns Museum

I forbindelse med faget Kulturformidlende Institutioner var begge hold på ekskursion til Københavns Museum. Vi mødtes udenfor, hvor jeg lige brugte lidt tid på at beundre den lille modelby, der står uden foran museet. Jeg kan huske, at jeg altid har været glad for den lille mini-København, som jeg husker at have set adskillige gange som barn med min far. Indenfor blev vi mødt af en mand fra museet. Han holdt et spændende oplæg, hvor han fortalte om tankerne bag og planer for deres forskellige projekter, for eksempel "VÆGGEN" og udstillingen "Kierkegaard og Kærlighed". Jeg tror, jeg har nogle noter et sted, jeg kan skrive ind på et tidspunkt. 

Efterfølgende fik vi mulighed for at gå rundt og se på udstillingerne. Desværre var jeg ikke vildt imponeret over"Kierkegaard og Kærlighed", selvom de selv virkede ret stolte over den. Jeg synes, den var forvirrende bygget op, og jeg tror, at mange gæster er gået glip af den eller måske bare ikke har forstået den, fordi der ikke rigtig var noget vejledning. Det var dog et bevidst valg fra deres side, da de ønskede, at man selv skulle have mulighed for at udforske udstillingen. Det gjorde det mere klart for mig, hvor svært det er at finde den rigtige balance mellem de to ting; vejledning og fri udforskningen. Udstillingen "Fortiden under os" udstiller ikke et emne, som jeg normalt er meget interesseret i, men jeg må indrømme, at jeg faktisk syntes, at den var en ret fin, lille udstilling. "At blive Københavner" er en udstilling, som jeg faktisk rigtig godt kunne lide. Jeg er selv født og opvokset i Næstved og omegn, men begge mine forældre er oprindeligt fra København, og de er bosat her nu, ligesom jeg også selv er. Udstillingen rørte mig ret meget; især den tidslinje, der var lavet, som viste hvor længe, der havde været mennesker bosat i København. Jeg ved ikke, hvorfor lige netop det, rørt mig så meget, men jeg syntes, at det var fantastisk. På øverste etage er en anden udstilling om Københavns udvikling gennem tiden, og jeg tror nok, at dette er deres faste udstillingen. Den slutter ved "nutiden", som er et sted i 90'erne, men jeg synes ikke, at jeg kan finde noget om udstillingen på deres hjemmeside. Eller også kan jeg bare ikke huske, hvad den hedder. Der var også en fin lille fotoudstilling i nogle forskellige små, skæve lokaler, og er du alligevel på museet, vil jeg helt klart anbefale at slå et smut forbi. Så vidt jeg husker, var denne udstilling på midterste etage. 

Den 1o. september:  Ekskursion til "VÆGGEN" på Dronning Louises Bro
Efter besøget på Københavns Musem, blev vi opfordret til at tage ud og se lidt på "VÆGGEN". Jeg skulle alligevel over Dronning Louises Bro, så jeg kunne lige så godt lige tage forbi på vejen hjem. Jeg har kigget på "Væggen" en gang før, da den stod på Frederiksberg Runddel. Den gang trykkede jeg et par gange på skærmen, og da jeg ikke lige kunne få noget til at fungere, gik jeg videre. Denne gang prøvede jeg lidt mere, og jeg opfattede den dog også som lidt lettere at navigere denne gang - dog stadig på ingen måde nem! Jeg tror ikke helt, jeg forstår, hvorfor den er så stort et hit. Jeg bor selv i Nordvest, og det opfatter jeg som København - desværre er det ikke med på "VÆGGEN", hvilket lidt fik mig til at miste interessen. Fra den 30. august til den 21. september var "VÆGGEN" ikke helt sig selv, men i stedet Kairo, fordi der i Kairo skal stå en Kairo-version af "VÆGGEN". Idéen var egentlig fin nok, men det var svært nok at navigere i den virtuelle version af København, som er en by, jeg synes, jeg kender ret godt, men virtuelle Kairo var nærmest umulig.

Den 17. september: Publikum på "Hvem vil være millionær?" hos Metronome Productions
Min veninde Marlene og jeg besluttede os for at prøve at være publikum til forskellige ting. Vi har hver prøvet at være publikum før, men nu vil vi prøve at gøre det mere jævnligt. Det første program vi har meldt os til var "Hvem vil være millionær?", og det blev optaget hos Metronome Productions. Det tog det ufatteligt lang tid. Da vi havde været i studiet og optaget i lidt over en time, fik vi at vide, at havde omkring 10 minutter, der rent faktisk vil blive vist i TV. Desuden sad vi virkelig dårligt. Andet må jeg ikke sige, for så ødelægger jeg jo bare oplevelsen for seerne, når programmet bliver sendt i TV.

Skulle du have lyst til selv at prøve at være publikum til et eller andet, kan jeg anbefale disse to sider: TvPublikum.dk og fjernsynet.

Den 19. september: Forpremiere på "København" på Nørrebro Teater
Når jeg går i teatret, tager jeg tit min veninde Ida med. Hun er ligeså glad for teater som jeg, og hun synes man får noget ud af alle stykker - både de gode og mindre gode. Vi tog sammen ind til forpremiere på Nørrebro Teaters teaterkoncert "København", og min mor og hendes kollega Finn var også inde og se forestillingen. Jeg ved godt, det nærmest er blasfemi at sige, men jeg har aldrig rigtig været stor fan er teaterkoncerter. Jeg synes lidt, at har man set én, har man set dem alle, og den ene man ser, er heller ikke fabelagtig... Undskyld! Men "København" var ikke helt, hvad jeg havde regnet med. Jeg havde faktisk troet, at det var en slags kærlighedserklæring til København, men stykket var mere dystert end forventet. Det var korte, triste historier om forskellige menneskers skæbne i byen. Jeg tror måske, at jeg synes, historierne var en smule forældet. Som om at historierne stammede fra 80'erne-90'erne mere end nu. Jeg var til gengæld helt vild med Jannie Faurschous scene, hvor hun står på en ølkasse og synger Raske Penges "Bor her". Jeg kendte ikke sangen på forhånd, men den handler om Nordvest-kvarteret, hvor jeg har boet de sidste 2-3 år, og jeg blev helt rørt. Desværre kan man ikke købe Jannie Faurschous version af sangen, men selvom Raske Penges oprindelig version er meget anderledes, er den også virkelig god. 

Den 23. september: "The Voice '13" i Tivoli
Nogen mennesker synes, at alt skal være finkulturelt. Disse mennesker mener også, at popmusik ikke hører til den kategori. Jeg er heldigvis ligeglad. Jeg kan lide mange forskellige typer musik, og det gælder også pop. Jeg synes, Nik & Jay laver catchy sange, og de fleste kan synge med på et par af dem, hvad enten de har lyst til at indrømme det eller ej. 

Den første koncert med radiostationen The Voice var i 2006, og jeg har været med hvert eneste år siden da, med en enkelt undtagelse. Jeg var lidt ærgerlig over manglen på en stor, amerikansk stjerne i år, da de tidligere har haft besøg af internationale stjerne som Akon, Flo Rida og 50 Cent. De er gode til at vælge kunstnere, som har sange, der populære og aktuelle i radioen, og ofte er det nyere bands, som kun har et hit eller to, hvilket passer perfekt, eftersom hvert band spiller 2-3 sange. 

Man får rabat på koncertbilletten, når man har årskort til Tivoli, og billetten giver gratis adgang til Tivoli, hvor alle forlystelserne denne dag er gratis at prøve. De første koncerter lå midt i Tivolis sommersæson, men fordi det mest er teenagere, der kommer til koncerten, klagede de andre gæster, så koncerten nu ligger, dagen efter Tivoli lukker i september. Teenagerne kan da også være yderst irriterende og meeeget fulde, og pauserne mellem koncerterne er lange og fyldes ud af reklamer og en DJ. 

Den 24. september: Ekskursion til Helsingør: Kulturværftet, Han og Kronborg
I forbindelse med faget Kulturformidlende Institutioner skulle vi på endnu en ekskursion, og denne gang gik turen til Helsingør. Vi startede på Kulturværftet, hvor vi blev vist rundt. Jeg er vild med den slags rundvisning, hvor man får noget at vide om, hvilke tanker der er gjort om arkitektur, indretning, målsætning og lignende. Jeg har tidligere med IVA været på BIBLIOTEKET, hvor vi fik en meget lignende rundvisning, og jeg er uden udenfor IVA blevet vist rundt i DR Byen, hvor vi fik at vide, at koncertensalen udenpå har form som en meteor (inden under alt det blå) - det er jo vanvittigt spændende! Jeg har faktisk været på rundvisning i DR Byen hele tre gange, men jeg har både set og hørt noget helt nyt hver gang. De har nogle virkelig dygtige rundvisere, som forstår at målrette formidlingen til brugerne og formålet. Selv de to rundvisninger, hvor jeg var besøgende fra IVA, var enormt forskellige, fordi den ene gang handlede besøget om DR Byen som kulturinstitution, og den anden gang handlede det om børnekultur. Da jeg kom uden IVA, handlede det meget om husets arkitektur, indretning og brug.

Tilbage til Kulturværftet! Kulturhuset består af kontorer, to sale, et bibliotek, en café,  værftsmuseet og sikkert meget andet. Jeg var ret optaget af den store scene, fordi jeg tydeligvis er blevet påvirket af mit arbejde med teater, og scenen og hele rummet her var meget fleksibelt. Biblioteket bestod af et stort børnebibliotek, som var meget råt og kreativt i indretning, et lille og kedeligt ungdomsbibliotek (øv!) og en ret stort bibliotek "til voksne", hvor der var en del siddepladser med fantastisk udsigt, som alle var fyldte. Jeg var ret overrasket over, hvor kort tid det egentlig tog, at komme til Helsingør. Det er selvfølgelig ikke den billigste togtur, men til gengæld tog det kun 50 minutter fra mit hjem i Nordvest, og det er præcis lige så lang tid som det tager at komme til IVA med 5a! Jeg tror faktisk godt, at jeg kunne forestille mig at arbejde på Kulturværftet. Hvis de vil have mig, selvfølgelig -  men hey, hvis nogen fra Kulturværftet nogensinde læser det her, har I brug for mig! Jeg ville lave en fantastisk ungdomsafdeling på jeres bibliotek. ;)

Den 27. september: Louisiana
Min mor og jeg tog en tur på Louisiana sammen. En af mine medstuderende havde anbefalet Yoko Ono-udstillingen, hvilket var grunden til, at vi blev inspireret til at tage netop derhen. Vi var så heldige, at vi valgte en dag i den meget korte periode, hvor Yoko Ono-udstillingen og Arktis-udstillingen overlappede hinanden. Vi startede med "ARKTIS", som er en fantastisk udstilling! Det er meget forskellige ting, der er udstillet, men det fungerer alligevel. Der er en udstoppet isbjørn, malerier, en lille interaktiv afdeling med nogle iskrystaller, et billede fra Superman, genstande fra ekspeditioner og meget, meget andet. 

Midt i udstillingen er en lille, hvid gang med en lukket dør, som jeg kun opdagede, fordi to personer stod i kø udenfor døren. Lige da vi gik forbi, kom to personer ud af døren, og da de to i køen, smuttede ind fik jeg et glimt af et rum, som jeg var nødt til selv at se. Jeg tog fat i min mor, og vi stillede os i kø. Da vi endelig kom ind stod vi i et fantastisk rum, hvor loft, gulv og vægge var dækket af spejle. Gulvet er dækket af vand, undtaget en lille rampe man kan gå ind i rummet på. Et hav af små, runde pærer lyser i skiftende farver, og på grund af spejlene virker det endda som om, at lysene bliver ved i en evighed. Jeg havde det som om, jeg svævede midt ud i universet, og jeg synes slet ikke, at jeg havde lang tid nok derinde. Alt var så fredeligt; så let og rart. Jeg har altid elsket lyskunst, det er nok min yndlingsform for kunst, hvis jeg skulle vælge én - jeg føler mig bare draget til det. Værket på Louisiana hedder "Gleaming lights of the Souls" og er lavet af kunstneren Yayoi Kusama.Værket står permanent på Lousiana, og lægger du vejen forbi en dør, bør du efter min mening klart gå ind i det smukke rum.

Vi sluttede dagen af med at se "Yoko Ono Half-a-Wind Show". Det var den, der var grunden til, at vi overhovedet var kommet, og vi havde hørt godt om den. Jeg var dog ikke specielt imponeret. Måske var det fordi vi startede med en god udstilling og et fantastisk værk, men jeg blev skuffet. Der var enkelte værker, jeg synes, var lidt sjove. Der var et værk med fire skeer, som havde titlen "Three spoons". Så var der et andet værk, der hed "Four spoons", hvor der var et aftryk af tre skeer. Men overordnet set kedede jeg mig mest på denne udstilling.

Allerede ved indgangen byttede jeg min billet til et årskort. Der er gratis entré for unge under 18 år. En billet til studerende koster 95,-. Et årskort til unge mellem 18 og 27 koster kun 127,-, så det kan faktisk betale sig, hvis man besøger Louisiana mere end bare én gang i løbet af et år. Det er jo genialt!

Kulturdagbog: august

Den 11. august: Tivoli

Tivolitur med min mormor og min 8-årige kusine. Dette sker et par gange om året (ca. 1-4), afhængig af hvordan alle vores planer passer sammen.

Den 20. august: "Aladdin" i Operaen

Min far havde inviteret mig ind for at se Aladdin i Operaen. Vi havde nogle fantastiske pladser midtfor på gulvet, og jeg må indrømme, at jeg virkelig var imponeret over forestillingen. Aladdin har altid været en af mine yndlings Disneyfilm, og jeg synes, at den fungerede virkelig godt på scenen, selvom der var en del ændringer. Skuespillerne var godt castet og spillede godt, og scenografien var enormt vellavet.

Jeg har været i Operaen før, men det var ret forfriskende og rimelig uventet at se denne type forestilling på netop denne scene i denne kulturinstitution. 

I maj så jeg Fredericia Teaters forestilling Avenue Q, som jeg i forvejen kunne hele det engelske soundtrack til. Jeg var enormt spændt, og forestillingen levede i den grad op til mine forventninger. Scenografien inddragede skærme på samme måde som i Aladdin, hvilket giver god mening, eftersom det er også de to samme mænd, der står bag scenografien til begge forestillinger; nemlig Anders Digmann Jensen og Jens Frausin. Sangene var også overraskende godt oversat til dansk. Fredericia Teater kunne meget nemt gå hen og blive et af mine favoritteatre!

Den 25. august:  "The Heat" i CinemaxX

Biograftur med mor i CinemaxX på Fisketorvet.

Den 26. august:  Tivoli

Spontan tur i Tivoli med min veninde Melanie.

Den 26. august: Bowling i Grøndal MultiCenter

Efter Tivoli tog Melanie og jeg til Grøndal MultiCenter og bowlede, hvor jeg tabte stort. Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle have dette med på denne liste, men Grøndal MultiCenters hjemmeside er under Københavns Kommunes "Kultur og Fritid"-afdeling, og jeg besluttede mig for at skrive den på alligevel. 

Jeg må indrømme, at jeg synes, det er interessant, at jeg stadigvæk kan være i tvivl om hvornår, der er tale om en kulturinstitution. Der findes vel ikke én definitiv definition på, hvornår noget er en kulturinstitution, men jeg synes alligevel, at jeg burde være mere afklaret omkring det.

Den 28. august:  "The Heat" i Lynge Drive-in Bio

Denne gang var det min far, der havde inviteret mig i biografen for at se "The Heat" - denne gang i Drive-in Bio i Lynge. Drive-in Bio er jo altid en hyggelig oplevelse, og det er altså noget andet end at se film i en almindelig biograf. Jeg forsøger også hvert år at overtale nogle nye mennesker til at prøve det, og det er min opfattelse, at der er godt gang i den i år. Om det så er sandt, må man jo spørge biografen om...

Kulturdagbog

I forbindelse med faget Kulturformidlende institutioner skal vi på ekskursion til et par kulturinstitutioner, men vi er også til undervisningen blevet opmuntret til at besøge nogle institutioner i vores fritid. Det er nu noget, jeg allerede plejer at gøre jævnligt, men jeg tænkte, at det kunne være interessant, at prøve at holde styr på, hvor ofte jeg besøger kulturinstitutioner. Min umiddelbare tanke var at holde en slags kulturdagbog i et halvt års tid - altså sideløbende med faget. Men eftersom jeg arbejder med teater og derfor især ofte besøger teatret, tænker jeg, at det er mere "fair", at lade forsøget eller projekt (eller hvad jeg nu skal kalde det) køre i et helt år. Det giver et mere realistisk billede af mit faktiske kulturforbrug, da teater hovedsageligt spiller i vinterhalvåret.

Jeg vælger at udelade de gange, hvor jeg er på en kulturinstitution, fordi jeg skal arbejde. Jeg forestiller mig, at jeg har mere fokus på institutionernes kulturformidling, når jeg er der i fritiden eller for den sags skyld i forbindelse med undervisningen på IVA.

Jeg glæder mig til at få et overblik over, hvor ofte jeg besøger kulturinstitutioner, og hvad jeg får oplevet der. 

Mit første indlæg kommer allerede i denne måned og omhandler august måned. Jeg beklager, hvis det kommer til at være lidt udetaljeret - det er trods alt fra en måned, hvor jeg slet vidste, at jeg ville skrive denne kulturdagbog.

Spørgeskema, opdateret

I forbindelse med genåbningen af denne blog, tænkte jeg, at det kunne være sjovt at svare på det spørgeskema, som jeg også besvarede i bloggens første indlæg i 2009. Jeg har opdateret det en smule.

1. Navn: Sophie Amalie Eslund

2. Fødselsdag: 28. juni 1990

3. Min bopæl: Jeg bor sammen med min kanin Mimse i en dejlig toværelses lejelejlighed i Københavns Nordvestkvarter.

4. Seneste uddannelse før kandidaten på Det Informationsvidenskabelige Akademi ved Københavns Universitet: Bachelor (BSc) i informationsvidenskab og kulturformidling. Jeg har stadig ikke vænnet til at sige, at jeg læser på universitetet.

5. Hvilket år sluttede den seneste uddannelse: 2013

6. Seneste job: Jeg arbejder lige nu på Betty Nansen Teatrets billetkontor og for billetorganisationen Billetbillet.

7. Hvilken type job kunne jeg godt tænke mig, når jeg er færdig på IVA: Dette svar har faktisk ikke ændret sig: "Det ved jeg ikke endnu. Jeg har ikke valgt studie ud fra et muligt kommende job, men ud fra interesser. Mit kommende job afhænger desuden af, hvilke muligheder der er, når jeg er færdig."

8. Hvilke to medier ville jeg savne mest, hvis de forsvandt? Dette svar har heller ikke ændret sig: "Umiddelbart ville jeg svare internettet, for derpå kan man finde film, bøger, radio, chat (med mikrofon og webcam), musik samt alle de forskellige hjemmesider, der findes. Så hvis man har adgang til en computer med internet, har man adgang til mange andre medier.
Men hvis det er et "snyde"-svar, ville svaret blive musik og bøger. Jeg tror, at trangen til at have kontakt til andre mennesker hele tiden og adgang til internationale nyheder er en vane, som man kan vende sig fra, men mennesket har altid haft behov for musik og fortællinger. Hvis man ikke havde musik, så ville man synge, og hvis man ikke havde bøger, ville man finde på sine egne historier."

9. Har jeg skrevet et indlæg på en blog før? Ja. Ud over denne blog, har jeg tidligere haft en blog siden marts 2007 med billeder, citater og lignende, men den er ikke længere aktiv. Jeg har desuden en anden blog sideløbende med denne, og jeg har tidligere haft endnu en. Jeg har mange flere idéer til at starte nye blogs - f.eks. en madblog og en rejseblog.

10. Deltager jeg på nogle sociale websteder? Ja, på Facebook, LinkedIn, Pinterest, Library Thing, deviantArt, Youtube, Tumblr, Goodreads, Shelfari, Last.fm, Flickr, MyHeritage, Skyrock, Google+... Jeg har også tidligere brugt Netlog og MySpace. Der er sikkert flere, som jeg ikke lige kan komme på.

Genåbning

Den 22. august 2013 blev jeg bachelor i informationsvidenskab og kulturformidling, og i september begyndte jeg på kandidaten i samme. Nu hvor jeg er begyndt på en "ny" uddannelse, har jeg fået lyst til at starte min blog op igen, især på grund af faget Kulturformidlende institutioner. Ikke fordi det er en del af faget på nogen måde, men jeg synes, konceptet er rigtig spændende, og jeg synes, det er interessant at undersøge, hvordan forskellige kulturinstitutioner formidler. Jeg har i det hele taget fået mere styr på, hvilke interesser jeg har, inden for mit fag, og jeg har på det seneste haft en del idéer til ting, jeg synes kunne være spændende at dele her.

Så velkommen tilbage!