Portfolio 3: Slutrefleksion

Hvordan ser jeg på medier nu sammenlignet med starten på modulet?
Da jeg begyndte på dette semester forklarede jeg medier på denne måde:

”Medier er, når viden, informationer, budskaber og lignende formidles fra en person til en anden for eksempel via dans, telefoni, TV, musik, teater, bøger, foredrag, radio, malerier, skulpturer og tidsskrifter. Det kan også være internettet, som indeholder eksempler på meget af overstående samt diverse hjemmesider og databaser.”

Sådan forstår jeg stadig begrebet ”et medie”, men nu kan jeg i større grad se sammenhængen mellem disse mange forskellige typer medier. Dette kan især ses på den måde, hvorpå mange medier i Danmark for tiden beskæftiger sig med de samme emner: klima og globalopvarmning på grund af klimakonferrencen i København. Der er foredrag om klima, nyheder om konferencen kører nonstop i både TV og radio, og der dukker nærmest nye hjemmesider og bøger om bekæmpelse af global opvarmning op hver dag. Men også andre medier som film, musik og teater beskæftiger sig med emnet så som Nørrebro Teaters opsætning af stykket ”Ud i Kulden”, der handler at vi skal frelses fra os selv ”før vi smelter hinanden ihjel”, som de synger i stykket. Alle de forskellige medier kæmper for at få vores opmærksomhed, men samtidig supplerer de hinanden. De forsøger alle at få deres budskab igennem til os med forskellige virkemidler, og der har været interessant igennem undervisningen at lære at se på medierne og observere deres ulemper og fordele.

Mediers indflydelse på min hverdag har ikke ændret sig synderligt. Jeg bruger stadig medier i både skolen og fritiden hver dag til at opretholde kontakten med mit netværk, opsøge nyheder, afslapning, kulturelle oplevelser og informationssøgning.

Hvordan var min læring på modulet (egen indsats, udbytte, perspektiver)?
Jeg synes, at jeg vidste det meste af, hvad vi har lært, men det har ligget som en viden i baghovedet og ikke været noget, jeg har tænkt videre over. Det har været godt at reflektere over medier og deres påvirkning af os og vores hverdag samtidig med, at jeg har fået sat ord på nogle ting, jeg ikke havde indset, havde behov for sit eget begreb.

Desuden har jeg fået kendskab til en masse nye hjemmesider og netværksteder samt begrebet ”2.0”, hvad enten der er tale om Web 2.0 eller Bibliotek 2.0. Det har været enormt spændende at lære om nogle af de forskellige projekter, man er i gang med at udvikle og afprøve rundt omkring, for at få et lille indblik i, hvordan fremtiden mon kommer til at se ud.

Jeg er dukket op til undervisning hver gang (med undtagelse af en enkelt eller to sygedage), hvor jeg har været opmærksom på undervisningen og taget masser af noter. Jeg har ikke sagt meget i undervisning, men det betyder ikke, at jeg ikke har forstået eller fulgt med; sådan er jeg bare. Jeg har desuden regelmæssigt tjekket Studienet, Webmail og holdets fællesblog for meddelelser og ændringer samt downloadet PowerPoint-shows og dokumenter fra underviserer.

 

Evolution of the MP3-player

Under arbejdet med portfolio 2a faldt jeg over et billede (serendipitet!), der er en helt anden version af "Evolution of Man" (Menneskets evolution). Dette billede viser "Evolution of the MP3-player" (MP3-afspillerens evolution). Her er det:

Et bibliotek i Malmø

Jeg har været i Malmø med bebyggelsen i Ishøj, og her gik turen blandt andet til et lille bibliotek i bydelen Fosie. Jeg spurgte bibliotekaren, om han kunne fortælle mig lidt om, hvordan et bibliotek fungerer derovre i forhold til her i Danmark.

I Malmø findes der 10 biblioteker; ét for hver bydel. Det bibliotek, jeg besøgte, har 5 ansatte, mens Stadsbiblioteket, der klart er byen største, har 100.

Danske og svenske biblioteker minder meget om hinanden, men der er nogle forskelle:

• På svenske biblioteker skal man betale for hjemlån af DVD-film til voksne; 20 kroner for en uge. Det er fordi, det er dyrt for bibliotekerne, at købe film hjem, men det er den eneste type materiale, der skal betales for at låne.

 

• I Sverige bruges DK5 ikke, men de har deres eget klassifikationssystem, hvor man anvender bogstaver i stedet for tal. Princippet er dog det samme.

 

• Når man skal tage en kopi af noget på et dansk bibliotek, skal man betale ved "kassen" bagefter. På biblioteket i Fosie, havde kopimaskinen en lille møntmaskine, hvor man skulle indkaste to enkroner, for at maskinen ville kopiere; meget lig vaskemaskiner på møntvaskerier. Dette har jeg fotograferet, og de to billeder findes herunder.

 

• I Sverige bestilles der sjældent materiale hjem på tværs af landet, hvilket bibliotekaren sagde, simpelthen er fordi, det tager for lang tid, fordi Sverige er så meget større end Danmark. Der bestilles hovedsageligt hjem fra Stadsbiblioteket.

Portfolio 2a: Lydbøger og bøger

 

Skrevet af Lena Føns Christensen og Sophie Amalie Eslund

 

Problemformulering

Dette portfolio tager udgangspunkt i en sammenligning af to medier, nærmere betegnet lydbøger og almindelige bøger. Herunder bliver der undersøgt de egenskaber, som gør de to medier forskellige, da de ellers er meget ens, idet at de kommunikerer det samme indhold bare på forskellige måder. Det indebærer en kort gennemgang af, hvordan mediernes publikum er vokset gennem deres historie. Teksten indeholder en diskussion om de fordele og ulemper der findes ved de to medier.

 

Indledning

Siden man var lille har bøger altid været en del af ens liv. Det gik fra at være et objekt af ingen interesse til at indeholde sjove billeder, i hvert de spændende af dem. Som man blev ældre fik man mere og mere ud af bøger. De bliver brugt i alle skoler og de fleste mennesker benytter sig også af dem til afslapning i fritiden, det kan også hænde, hvis nu man uheldigvis stod uden internet, at man kunne slå informationer op i dem. Fordi vi altid i nogen grad har været omgivet af bøger, kan det være lidt svært at se på dem med upartiske øjne. Det vil vi dog i nogen grad prøve at gøre i det følgende.

 

Bogens Historie

Trykkepressens opfindelse

Man havde fra omkring år 800 kendt til trykte bøger i Kina. Bøgerne bestod af sider, der var trykt med indfarvede og udskårne træplader og siden var blevet sammenhæftet. Enkelttyper af brændt ler, der frit kunne kombineres er antageligt også en opfindelse fra Kina, som stammer fra omkring 1050. Fra begyndelsen af 1400-tallet blev bronzetyper brugt i Korea til bogtryk og i Europa til at præge bogbind af læder.

Bogtrykkerkunsten begyndte i Europa i 1450’erne da trykkepressen, -farverne, støbeværktøjet og de flytbare, genanvendelig og enkeltstøbte blybogstaver, kendt som typer, blev opfundet af Johann Gutenberg, der var en guldsmed fra Tyskland.[1]

Gutenberg opfandt et system, hvor flytbare bogstaver af bly blevet lagt sammen i en bakke og kunne bruges til at trykke flere ens kopier af en side i en bog. Dette gjorde massefremstilling af bøgermuligt.[2] Gutenbergs første trykte bog var et eksemplar af Biblen, der blev trykt i 180 eksemplarer. Fordi bogen blev trykt på latin[3], var det langt fra alle, der havde mulighed for at læse den, men blot gejstligheden og adelen.

 

Luther og 1600

Martin Luther fremsatte den 31/10 1517 sine 95 teser. Dette var et ønske om debat med den katolske kirke. Luther var især ikke en tilhænger af salg af aflad, han mente at kun gud havde ret til at tilgive fuldt. Denne debat ledte dog til at Luther blev bandlyst i 1520 og senere dømt fredløs for sine meninger i 1521. Freidrich X gav Luther et fristed på slottet Wartburg og det var her han i 1522 oversatte det nye testamente fra græsk til tysk. Dette var den første oversættelse til et ”normalt” sprog. Og da reformationen rasede igennem Europa blev denne oversættelse hurtigt fulgt op med en engelsk oversættelse i 1526 og en fransk i 1530. Det nye testamente blev først oversat til dansk i 1550. Luther skrev også to katekismer (lærebog i kristendommens grundsætninger), den ene som præsters håndbog, den anden som lærebog til indlæring af børnelærdom.[4]Da det med reformationens udbredelse blev normalt at have biblen og gudstjenesten på lokalt sprog, gav det mening at læse og læse og dette lagde grundlaget for begyndelse af en folkeundervisning.

Op igennem men mest i slutningen af 1600-tallet opstod der forskellige former for læseundervisning i byerne og på landet i Danmark. Det blev anbefalet fra kirkens side at lære at læse og dette medvirkede til at et stort antal af både piger og drenge lærte at læse prent. Nogle steder bestod undervisningen af at en lærer rejste rundt mellem bebyggelser og tilbød betalt undervisning. Andre mere befolkede steder opstod der skoler, tit et samarbejde mellem kirken og byen. Denne undervisning bestod dog ikke ofte af andet end læsning. Det var meget mere eksklusivt at lære skrivning og regning[5]. Denne tendens må have betydet at en del af analfabetismen blev bekæmpet.

 

Undervisningspligt

Fra 1814 blev der indført undervisningspligt i Danmark som en del af landboreformerne, hvilket betød at alle børn skulle gå i skole fra 6-7 års alderen til de blev konfirmeret[6]. Dette medvirkede til at analfabetisme er så godt som væk i dag, hvor mindre end 1 % af den danske voksne befolkning ikke kan læse[7].

Bøger var stadig dyre og ikke noget alle havde, så det var forbeholdt de rigere dele af landets befolkning at have mere end det mest elementære. Den almene befolknings adgang til det bøger ændrede sig da folkebiblioteker åbnede rundt omkring i Kbh. Herefter var det muligt at låne bøger fra folkebiblioteker.

 

Folkebiblioteker

Danmarks første universitetsbibliotek blev grundlagt med forbindelse til Københavns Universitet i 1482. I 1800-tallet begyndte en løbende udvikling fra læseforeninger til det folkebibliotek, der i dag kendes i Danmark. Alle landets kommuner blev i 1964 forpligtet til at drive hver deres folkebibliotek, og det er dermed kommunerne, der står for bibliotekernes økonomi.

Idéen bag folkebibliotekerne er, at kommunernes borgere skal have fri adgang til information og viden. I dag findes der dog så mange forskellige kilder til viden, at der stilles store krav til, hvilke materialer brugernes skal have stillet til rådighed; herunder bøger, lydbøger og e-bøger samt musik, film og computerspil. Bibliotekerne skal derudover tilbyde borgerne gratis adgang til computere og internettet. Folkebibliotekernes målgruppe er alle borgere, som er bosat i Danmark, og de skal derfor tilbyde materialer på forskellige sprog samt til blinde, børn og voksne. Kommunerne har dog mulighed for at dele nogle af opgaverne med andre nærliggende kommuner.

Den første bibliotekslov stammer fra 1920, og her lagdes vægten på, at folkebibliotekernes skulle ”udbrede Kundskaber og almindelig Oplysning”. Det har siden været folkebibliotekets hovedformål i alle senere bibliotekslove. I biblioteksloven fra 2000 har man inddraget mediernes udvikling: ”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier."

Biblioteksvæsnet hører under kulturministeriet. I 2003 bestod det samarbejdende biblioteksvæsen i Danmark af 245 folkebiblioteker, 16 centralbiblioteker og omkring 350 forskningsbiblioteker. Centralbiblioteker er overcentraler for folkebibliotekerne; de sørger for eksempel for at skaffe materiale, som folkebibliotekerne ikke selv ejer. Statsbiblioteket har en underafdeling kaldet Indvandrerbiblioteket, der står for at betjening af etniske minoritetsgrupper samt anskaffelse af det materiale, der er nødvendigt for folkebibliotekerne i forhold til deres betjening af flygtninge og indvandrere. Blindebiblioteket fungerer som overcentral for folkebiblioteker angående materialer til svagtseende og blinde. Det offentliges samlede tilskud til biblioteksvæsnet var i 2002 2.972,2 millioner kroner, hvoraf statens tilskud udgjorde 617,1 millioner kroner. Hele 2.442,0 millioner kroner af det samlede beløb gik til folkebiblioteksområdet.[8]

 

Paperback

I 1935 begyndte en ny slags bøger at komme på markedet. Paperback bøger er meget billigere at producere end de større hardback bøger og da ”Penguin” begyndte at udgive gamle klassikere i denne nye udgave blev disse bøger straks en succes i England og senere i ’39 også i USA, dog her udgivet af ”Pocket Books”.[9] Selv om man startede ud med at kun lave allerede udgivne bøger som paperback, viste det sig dog hurtigt at der også var et marked for nye bøger. Det mest skelende mellem hvad der hovedsageligt blev udgivet som hardback og hvad der mest blev udgivet som paperback, ville af nogen kunne kalde seriøsiteten af bogen. Paperback kom hurtigt til at stå for de lettilgængelige romaner, som f.eks. den stribe af kærlighedsromaner man kan finde ved næsten enhver kiosk.

Det er ikke altid man kan finde både en paperback og hardback version af en bog i Danmark da det sjældent kan betale sig at udgive begge dele, da målgruppen kan være lille.

Bøgernes egenskaber

Det kan være svært at beskrive bøger og deres egenskaber, da de altid har omgivet os og vi tager dem som en selvfølge. En bog er et medie for en eller flere personer at sprede et budskab til mange. Det er dog en lang proces der skal gennemgås før du står med en bog i hånden. For at udgive at bog skal man have kontakt til et forlag, der mener at der er publikum for bogen eller finansiere udgivelsen selv. Lige meget om der er en selv eller et forlag der sørger betaler omkostningerne ved udgivelsen, så vil en bog ikke kunne opnå at blive distribueret blandt interesserede med samme fart som samme tekster kunne på internettet. Men måske på grund af den længere proces og de omkostninger der er forbundet ved at udgive en bog, synes en udgivet bog at blive modtaget af publikum med mere seriøsitet end f.eks. et indlæg i en blog eller et pdf dokument på webbet. Det ligger i hvert fald til vores attitude i lægge mere vægt på informationer vi kan finde på fysisk form end dem der er tilgængelige på internettet. Og selvom det er muligt at købe e-bøger i stedet for ”rigtige” bøger, virker det ikke som det ene marked overtager det andet, men mere som om de to former for medier supplerer hinanden. Dette er også tilfældet med lydbøger.

Alle slags informationer, fortællinger og diskussioner kan blive viderebragt vha. bog-formatet. Der er intet emne regler for hvordan man skal skrive og om man overhoved skal skrive. Måske er budskabet klarest hvis man undlader at skrive noget og lader sider være tomme. Eller, som var tilfældet i ”New Moon” af Stephenie Meyer at lade sider stå tomme efter overskrifterne, der illustrerede hvordan månederne gik uden at der skete noget af interesse for fortælleren. The absence of writing can tell the message just as clearly as if it was written., ingen følelse der ikke kan tages op i en bog, og sandsynligvis er de der allerede. Der er ingen
  

Lydbogens historie

På et tidspunkt i 1900-tallet begyndte man at indtale lydbøger til blinde. F. eks. I U.S.A. i 1931 blev der besluttet ved kongressen at indtale bøger til hjælp for blinde.[10] I løbet af det tyvende århundrede gik man fra at udgive meget få bøger om året til at have en reel industri, hvor en stor del af de udgivne bøger bliver udgivet som lydbånd. Ligesom bøger fås lydbøger i forskellige udgaver. Man kan få lydbøger der ikke direkte har indtalt bøgen, men hvor oplæseren har fået fri hænder til at skære fra. Dette minder om de forkortede bøger der fås til børn. Samtidig med den voksende industri skiftede layoutet af lydbøger. Fra vinyl-plader til kassettebånd til cd’er til mp3.-filer. Nu til dags kan man låne lydbøger ved at hente mp3.-filer fra internettet, hvor ens licens til filen så udløber efter en bestemt periode. Dertil lægges der så en begrænsning for hvor mange af den slags filer man kan låne per måned.
 

Fordele og ulemper

Trykte bøgers fordele

Trykte bøger er for mange præget af tradition og vane samt minder om ens barndom, da ens forældre læste højt, og det kan være svært for et nyt medie at konkurrere mod. I bøger er det let at genfinde information, især fordi man kan skimme dem, og det er desuden let at genlæse et afsnit, hvis man et øjeblik skulle miste koncentrationen, eller hvis man bare syntes, et afsnit var særligt spændende. Desuden kræver en almindelig bog ingen form for afspiller eller strøm; blot bogen i sig selv. Mange holder af at have en fornemmelse af bogen visuelt igennem cover, bogens opstilling, etc.
 

Trykte bøgers ulemper

Trykte bøger optager meget fysisk plads, og de vejer tungt, når de skal transporteres. Man er nødt til at have ordentligt lys at læse i, og blinde og svagsynede har ikke glæde af trykte bøge; det samme gælder ordblinde og børn alt efter bogens sværhedsgrad. Man er desuden nødt til at have hele ens koncentration vendt mod bogen og dens handling, og det kan være let at lade nysgerrigheden overtage og komme til at læse forud. Skulle der opstå brand i ens hjem, kan man risikere at miste hele ens bogsamling.
 

Lydbøgers fordele

Lydbøger har, ligesom trykte bøger, rigtig mange fordele. Man kan blandt andet foretage sig en masse ting, mens man hører en bog; havearbejde, madlavning, træning eller man kan køre bil. Man kan medbringe flere bøger på én gang, og man kan have dem liggende på sin MP3-afspiller, som ikke vejer meget. Lydbøger kan desuden anvendes af mange forskellige typer brugere; både almindelige, voksne mennesker og svagsynede, blinde og ordblinde samt børn, der endnu ikke har lært at læse. En anden fordel er, at bibliotekerne kan låne dem ud til brugerne over internettet på samme måde, som de udlåner musik og e-bøger, og nogle bøger kan man endda downloade gratis til at beholde. Hvis lydbogen bliver downloadet fra internettet skal der heller intet blæk, papir, etc. bruges til produktionen af bogen. Lydfiler på computeren bliver ikke slidt med tiden, og man kan hurtigt lave kopier og derved have dem liggende på forskellige afspillere samtidig. Bøgerne bliver heller ikke udsolgt fra forlaget, og nogle afspillere begynder afspilningen af bogen, der hvor man sluttede sidst, så man ikke selv skal lede. Endnu en fordel er, at hvis man køber eller låner en lydbog over internettet, betyder coveret meget mindre, og man kan derfor undgå at dømme en bog ud fra dens cover og muligvis gå glip af en god historie.
 

Lydbøgers ulemper

En af de største ulemper, lydbøger har, er at genfinding af information er enormt besværligt, især fordi man ikke kan skimme. Afspillerne til bøgerne koster desuden penge og kræver strøm, hvilket man kan risikere at løbe tør for. En anden vigtig ulempe vedrørende lydbøger, er at en del af de lydbøger, man downloader fra nettet, kan være ”abridged”, hvilket betyder at oplæseren har afkortet bogen for at få lydfilen til at fylde mindre samt bogen til at være hurtigere hørt, hvilket gør at man kan gå glip af vigtige pointer i bogen. Lydbøger gør desuden ulovlig og hurtig fildeling af bøger muligt på internettet, og det kan skade forfatternes og forlagenes indkomst, ligesom man har set det i musikbranchen. Det er som sagt en fordel, at man kan holde kroppen beskæftiget, mens man hører en lydbog, men laver man ikke noget imens, kan man blive rastløs eller træt og derved miste koncentrationen. Udvalget blandt lydbøger er endvidere langt mindre end blandt almindelige bøger, og det kan være svært at lave faglitteratur som lydbøger, fordi man ikke kan anvende diagrammer og illustrationer, mens statistikker og punktopstillinger er sværere at anvende i lydbøger end i papirbaserede bøger. Med hensyn til oplæsere er nogle dårligere end andre, hvilket kan ødelægge oplevelsen af samtlige bøger fra denne oplæser for brugeren, eller oplæseren kan have en anden fortolkning af bogen end brugeren selv. De fleste læser desuden næsten dobbelt så hurtigt, som en oplæser, hvilket betyder at det tager meget længere tid at afslutte en bog. Skulle man få lyst til at sælge sine bøger videre til et antikvariat, kan dette ikke lade sig gøre med lydfiler (det er dog muligt med lydbøger på CD’er), og udlån til venner af ens bøger, bliver også gjort en hel del sværere. Teknologi udvikler sig desuden så hurtigt i dag, at bøger på CD’er muligvis snart kan være forældede. Der kan også være ulemper ved afspillerne som fejl i maskinen, større risiko for tyveri og større skrøbelighed ved tab. Hvis ens bøger ligger på computeren som lydfiler, og man ikke har backup, kan man miste alle ens lydbøger, hvis ens computer brænder sammen.

 

Konklusion

Der er tidligere oplistet en række fordele og ulemper ved begge medier, og selv om der er meget stor forskel på, hvilket medie der ville klare sig bedst i en bestemt situation, kan de ikke udkonkurere hinanden. Selv om den trykte bog har eksisteret i meget længere tid end lydbogen, har der altid været marked for lydbøger, bare ikke teknologien til at producere dem.

 

Litteraturliste

Appel, Charlotte: Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark\\ Museum Tusculanum Press, 2001

lokaliseret oktober 2009 på

http://books.google.dk/books?id=im8z4NpzHCQC&printsec=frontcover&hl=en&source=gbs_navlinks_s#v=onepage&q=&f=false

www.denstoredanske.dk

online encyklopi på dansk

Gyldendals Leksikon fra 1976

 

Fodnoter

[1] http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Bog-_og_biblioteksv%c3%a6sen/Boghistorie_og_bogtryk/bogtryk

[2] http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Bog-_og_biblioteksv%C3%A6sen/Boghistorie_og_bogtryk/Johann_Gutenberg

[3] http://www.gutenberg.de/english/index.htm

[4] Gyldendals leksikon 1976, [kve-mun, s 203-204 (afsnit om luther) ]+[ild-kva, s275 (afsnit om katekisme]

[5] Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark, Charlotte Appel, s833-836

[6] http://www.biblioteksvagten.dk/videnbase_svar.asp?qaid=13908

[7] http://www.leksikon.org/art.php?n=3072&t=257

[8] Juhre, Richard: ”Folkebibliotekernes historie”, 15. marts 2003, Faktalink.dk

[9] http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Bog-_og_biblioteksvæsen/Boghandel_og_forlag/billigbøger

[10] http://en.wikipedia.org/wiki/Audiobook

Filmstriben.dk

Jeg var lige inde på Ishøj Biblioteks hjemmeside, hvor der var en nyhed om siden Filmstriben.dk, hvor man kan låne film hjemmefra og se dem på computeren. Siden indeholder nu 127 spillefilm samt 48 kort- og dokumentarfilm. Der er 100 film mere på vej, og fremover forventes det, at at der kommer 200-300 film til om året. Man kan låne 3 film pr. måned, og man har hver film i 24 timer.

Frederiksberg Hovedbiblioteks Bibliotek 2.0-tiltag

Efter af have spurgt Ishøj Bibliotek, som afslog at have nogen Bibliotek 2.0-tiltag, spurgte jeg på Frederiksberg Hovedbibliotek. De afslog også, men sagde at det lød spændende, og at de var meget åbne for nye forslag. Senere, da jeg undersøgte det nærmere, viste det sig, at biblioteket har en Facebook-side, blogs, netlydbøger og et sted, hvor man kan sende forslag til, hvilken musik biblioteket skal bestille hjem. De har også "Ugens Bogbider", hvor man via mail hver hverdag får en del af et kapitel af en bog. I løbet af en uge har man så samlet sig første kapitel. Hvis man leder længe nok, finder man endda RSS-feeds, men for at anvende det, virker det som om, man i forvejen skal have kendskab til RSS-feeds.
Bibliotekaren bad desuden om en lille reklame på min blog, da de lige nu er i gang med et forsøg (som nok egentlig godt kan gå ind under Bibliotek 2.0) kaldet "Den Mobile Bibliotekar". Forsøget går ud på, at en bibliotekar går rundt mellem reolerne, så folk kan stille eventuelle spørgsmål, mens de leder mellem reolerne. Idéen opstod, da man bemærkede at mange "bogopsættere" blev spurgt af brugerne mellem reolerne, men da de ikke er uddannede bibliotekarer, vil man nu forsøge med denne metode. "Den Mobile bibliotekar" har en computer med sig (på et lille rullebord) og kan derved hurtigt slå op i databasen, om biblioteket har en bestemt bog hjemme, eller hvor mange bøger en bestemt forfatter har udgivet.

Ishøj Biblioteks Bibliotek 2.0-tiltag

Efter jeg tirsdag havde fået til opgave at undersøge hvilke Bibliotek 2.0-tiltag, der fandtes på mit lokale bibliotek, gik jeg ned til Ishøj Bibliotek og spurgte bibliotekarerne. Ingen af dem anede, hvad jeg snakkede om, og da jeg forsøgte at forklare dem det, sagde de, at det havde de ikke noget af (dog meget venligt, som de altid er i Ishøj - lille reklame :P). Senere snakkede jeg med min mormor, som fortalte mig at hun havde meldt sig ind i bibliotekets læsekreds, og min mor har meldt sig ind i dets forfatterværksted. Desuden har de på forsiden af deres hjemmeside 3 RSS-feeds man kan melde sig til: Nyheder fra Ishøj Bibliotek, Arrangementer for voksne og Arrangementer for børn, samtidig med at de har links til litteratursiden.dk's RSS-feeds. På hjemmesiden findes der ydermere blogs, netlydbøger og lignende.

Portfolio 1: Startrefleksion

Hvad er medier?

Medier er, når viden, informationer, budskaber og lignende formidles fra en person til en anden for eksempel via dans, telefoni, TV, musik, teater, bøger, foredrag, radio, malerier, skulpturer og tidsskrifter. Det kan også være internettet, som indeholder eksempler på meget af overstående samt diverse hjemmesider og databaser.

Hvad betyder medier for mig?

For mig betyder medier, at jeg kan holder kontakten ved lige med mine venner og familie, kan holde mig opdateret med nyheder fra hele verden, slappe af med en bog, film eller musik, opleve noget kulturelt som en udstilling, koncert eller teater samt søge information om emner, der interesserer mig eller er relevante for en skoleopgave.

Hvordan bruger jeg medier i min hverdag, privat og fagligt?

Privat bruger jeg medier hele tiden. Jeg har konstant min telefon åben for opkald og sms'er (med undtagelse af i et fly, teater og biografen), og samtidig fungerer den mit vækkeur, kalender, internetbrowser (til mindre opgaver som at tjekke e-mails), spillekonsol, fotografiapparat, lommelygte og MP3-afspiller, der, udover at være underholdning, holder mig vågen i toget om morgenen. Glemmer jeg min mobiltelefon, eller løber den tør for strøm, føler jeg mig nærmest skåret af fra resten af verdenen, og jeg savner den næsten. TV'et bruges både til at tjekke nyheder på tekst-TV samt at se film og TV-serier, mens internettet bruges dagligt til informationssøgning, underholdning, chat, spil, nyhedsopdateringer og networking. Samtidig læser jeg i den bog, jeg lige er i gang med for tiden både i toget og før sengetid, og gratisaviserne bliver også lige gennemlæst i de offentlige transportmidler. Hvis jeg godt vil ud og opleve noget, går jeg i teateret, biografen eller til koncert, danseopvisning, foredrag eller stand up.

Fagligt har jeg altid gået meget op i, at min kilder var troværdige, så jeg har oftest brugt fagbøger og film fra biblioteket (som regel fundet i bibliotekernes databaser, andre gange med hjælp fra bibliotekarer) samt hjemmesider som emu.skoda.dk (som indeholder Forfatterweb, Faktalink, Polfoto og Infomedia), bibliotekernesnetguide.dk, danmarksstatistik.dk og biblioteksagten.dk, hvis jeg efter selv at have søgt stadig ikke kunne finde de rigtige svar til min opgave. Nogle gange har jeg også søgt inspiration til en opgaves fremgangsmåde eller forslag til gode kilder ved at se på andres offentliggjorte opgaver på studienet.dk eller studieportalen.dk.

Spørgeskema

1. Navn: Sophie Amalie Eslund (Kælenavn: Sam)

2. Fødselsdag: 28. juni 1990

3. Min bopæl: 2635 Ishøj/1871 Frederriksberg C (Men forhåbenentlig snart 2300 Amager! :D)

4. Seneste uddannelse før DB: STX på engelsk, spansk og naturgeografi-linien.

5. Hvilket år sluttede den seneste uddannelse: 2009

6. Seneste job: Jeg har aldrig haft et længerevarende job, men mit (s)eneste var som leder på en international sommerlejr på institutionen Lindersvold i Faxe.

7. Hvilken type job kunne jeg godt tænke mig, når jeg er færdig på DB: Det ved jeg ikke endnu. Jeg har ikke valgt studie ud fra et muligt kommende job, men ud fra interesser.

8. Hvilke to medier ville jeg savne mest, hvis de forsvandt? Umiddelbart ville jeg svare internettet, for derpå kan man finde film, bøger, radio, chat (med mikrofon og webcam), musik samt alle de forskellige hjemmesider, der findes. Så hvis man har adgang til en computer med internet, har man adgang til mange andre medier.
Men hvis det er et "snyde"-svar, ville svaret blive musik og bøger. Jeg tror, at trangen til at have kontakt til andre mennesker hele tiden og adgang til internationale nyheder er en vane, som man kan vende sig fra, men mennesket har altid haft behov for musik og fortællinger. Hvis man ikke havde musik, så ville man synge, og hvis man ikke havde bøger, ville man finde på sine egne historier.

9. Har jeg skrevet et indlæg på en blog før? Ja, jeg har haft en blog siden marts 2007 med billeder, citater og lignende. I perioder har jeg opdateret den tit, men for tiden har jeg ikke været så aktiv. Af en eller anden grun synes jeg, at det var lettere at finde på opfindsomme navne til indlæggende der. :)

10. Deltager jeg på nogle sociale websteder? Ja, Facebook, Myspace, Skyrock, Flickr, Photobucket, DR's SKUM, Arto (de to sidste er dog slettet nu)... Det er svært at udvælge en favorit, fordi jeg bruger siderne meget forskelligt.