Hvad er et museum?
Det virker umiddelbart som et simpelt spørgsmål, der er rimelig nemt at svare på. Det er et hus, hvor nogle mennesker udstiller nogle ting, som andre mennesker kan komme og kigge på. Men det er altså ikke helt nok til at definere, hvad er et museum er.
Til undervisningen nævnte en af de andre studerende, at hun godt kunne lide steder, hvor kunst hænger på væggen og står i montre, som man stille og rolig kan gå rundt og kigge på. Rikke, vores underviser, spurgte, om hun havde tænkt over, hvorvidt hun foretrak at se på kunst på kunstmuseer, kunsthaller eller gallerier. Det her ret flovt at indrømme som kommende kulturformidler, men det var egentlig ikke faldet mig ind, at der var forskel. Det er der selvfølgelig, men det er ikke noget, jeg bevidst har reflekteret over før.
Et galleri adskiller sig tydeligt fra de to andre, især økonomisk; formålet med at udstille kunsten er at sælge den. Under hvert billede er der som regel kunstværket og kunstnerens navn sammen med prisen på værket. Udstillingen kan også ofte (langt fra altid) virke lidt rodet, måske fordi der skal være mange værker på meget lidt plads. Der er for det meste heller ikke ret meget information, hvis noget overhovedet, om hverken kunstneren, værket eller udstillingen.
Jeg har aldrig opfattet det som om, at kunsthaller ikke var museer. Jeg tror bare, jeg opfattede det som mere moderne museer end de "klassiske". Så hvad er en kunsthal? Det skulle jeg lige undersøge. I den forbindelse faldt jeg over en hjemmeside for Københavns kommende internationale kunsthal. De har udgivet et dokument, hvor de forklarer, at en kunsthal udstiller kunst i skiftende udstillinger uden at have en fast samling, som skal udbygges og bevares. I stedet har de typisk 3-5 udstillinger om året, og modsat et galleri skal kunsten ikke sælges, men blot udstilles.
I forbindelse med undervisningen, har jeg læst forskellige teorier om, hvad der definerer et museum, og det påvirker selvfølgelig min nuværende forståelse af museer. Museer er ikke kun kunstneriske, men kan også være videnskabelige eller historiske. En kort, præcis definition kan måske være: En samling af betydningsfulde kunstneriske, videnskabelige eller historiske genstande, som er tilgængelige for offentligheden. Men ud over museets indhold, har det også betydning, om museet er privat, kommunalt eller statsligt. Det påvirker nemlig museets formål, forpligtelser og økonomi. Statslige og statsanerkendte museer skal, for at modtage økonomisk støtte fra staten, varetage museumslovens fem hovedopgaver, kendt som museumslovens fem søjler: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. De fire første søjler adskiller dermed museet fra både gallerier og kunsthaller, da disse ikke er forpligtet til især indsamling og forskning. Jeg forestiller mig, at de i kunsthaller og gallerier alligevel registrer og bevarer, omend på kortere sigt end museer. Ligesom med kunsthaller, stiller et museum genstandene til rådighed, uden at de er til salg. Museer har ofte meget fokus på formidling, hvorfor de ud over at vise genstandene også ofte har information i form af audioguides, pjecer og plancher fra museumsformidlerne til de besøgende.
Her er mine noter til Bruno Ingemanns ti teser om museet i samfundet.
I mit andet fag Kulturformidling & Kommunikation fik vi til opgave at svare på dette spørgsmål: Hvad er den kulturformidling, der har virket bedst på dig? Det spørgsmål er jo så godt som umuligt at besvare. Det kommer jo an på tid og sted og en million andre ting - hvordan kan man definere én gang, hvor det var bedst? Min udmiddelbare idé var selvfølgelig Skammerens Datter, eftersom jeg føler, jeg nærmest ånder og lever den historie lige nu; jeg er i gang med at genlæse 2'eren (jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg har læst den serie), jeg har konstant sangene fra forestillingen på hjernen, og jeg tilbringer hver anden weekend i selskab med "Dina" og alle de andre, og jeg regner da også lige med at smutte ind til en sidste visning af begge forestillinger. Men en af underviserne kritiserede nogle af de andre studerende for at beskrive kulturoplevelser frem for kulturformidling. Jeg måtte derfor i hast finde på noget andet, og jeg kom i tanke om den gang, jeg var på en uges udveksling i Frankrig med mit franskhold på gymnasiet. Vi besøgte et hvad-jeg-tidligere-kaldte-et-museum, som jeg senere har fundet ud af hedder La Sucrière. Jeg ved nu, at det er en kunsthal, og den har til huse i en nedlagt sukkerfabrik. Jeg havde den gang en ret traditionel opfattelse om, hvad museer var: statslige og statsanerkendte museer med faste samlinger og nogle gange skiftende udstillinger, og hovedsageligt står genstande i montre og billeder hænger på vægge. La Sucrière udfordrede virkelig den opfattelse. På dette tidspunkt var begrebet kunsthal ikke en del af mit ordforråd, og den nedlagte sukkerfabrik virkede derfor for mig som et meget moderne kunstmuseum. Dette var et sted med kunt, som folk anerkendte som god kunst; folk var villige til at betale penge for at se netop dette steds udstillinger. Det var endda et sted, som min gymnasielærer synes, var så godt, at hele klassen burde se det. Især et værk har brændt sig fast i min hukommelse. Det var et stykke jord, som kunstneren havde taget fra bag et (som jeg husker det) vandrensningsanlæg. Værket var levende; der var spindelvæv blandt planterne, og fluer og andre insekter sværmede i nærheden. Planter fik lov til dø og blive stående, mens nye planter skød op fra jorden. Hele konceptet var så fjernt fra min forståelse af kunst, at det har hængt ved lige siden. I dag forstår jeg så, at det var en kunsthal, men dengang rykkede det ved hele min forståelse af kunst, kultur og kulturformidlende institutioner.
Det virker umiddelbart som et simpelt spørgsmål, der er rimelig nemt at svare på. Det er et hus, hvor nogle mennesker udstiller nogle ting, som andre mennesker kan komme og kigge på. Men det er altså ikke helt nok til at definere, hvad er et museum er.
Til undervisningen nævnte en af de andre studerende, at hun godt kunne lide steder, hvor kunst hænger på væggen og står i montre, som man stille og rolig kan gå rundt og kigge på. Rikke, vores underviser, spurgte, om hun havde tænkt over, hvorvidt hun foretrak at se på kunst på kunstmuseer, kunsthaller eller gallerier. Det her ret flovt at indrømme som kommende kulturformidler, men det var egentlig ikke faldet mig ind, at der var forskel. Det er der selvfølgelig, men det er ikke noget, jeg bevidst har reflekteret over før.
Et galleri adskiller sig tydeligt fra de to andre, især økonomisk; formålet med at udstille kunsten er at sælge den. Under hvert billede er der som regel kunstværket og kunstnerens navn sammen med prisen på værket. Udstillingen kan også ofte (langt fra altid) virke lidt rodet, måske fordi der skal være mange værker på meget lidt plads. Der er for det meste heller ikke ret meget information, hvis noget overhovedet, om hverken kunstneren, værket eller udstillingen.
Jeg har aldrig opfattet det som om, at kunsthaller ikke var museer. Jeg tror bare, jeg opfattede det som mere moderne museer end de "klassiske". Så hvad er en kunsthal? Det skulle jeg lige undersøge. I den forbindelse faldt jeg over en hjemmeside for Københavns kommende internationale kunsthal. De har udgivet et dokument, hvor de forklarer, at en kunsthal udstiller kunst i skiftende udstillinger uden at have en fast samling, som skal udbygges og bevares. I stedet har de typisk 3-5 udstillinger om året, og modsat et galleri skal kunsten ikke sælges, men blot udstilles.
I forbindelse med undervisningen, har jeg læst forskellige teorier om, hvad der definerer et museum, og det påvirker selvfølgelig min nuværende forståelse af museer. Museer er ikke kun kunstneriske, men kan også være videnskabelige eller historiske. En kort, præcis definition kan måske være: En samling af betydningsfulde kunstneriske, videnskabelige eller historiske genstande, som er tilgængelige for offentligheden. Men ud over museets indhold, har det også betydning, om museet er privat, kommunalt eller statsligt. Det påvirker nemlig museets formål, forpligtelser og økonomi. Statslige og statsanerkendte museer skal, for at modtage økonomisk støtte fra staten, varetage museumslovens fem hovedopgaver, kendt som museumslovens fem søjler: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. De fire første søjler adskiller dermed museet fra både gallerier og kunsthaller, da disse ikke er forpligtet til især indsamling og forskning. Jeg forestiller mig, at de i kunsthaller og gallerier alligevel registrer og bevarer, omend på kortere sigt end museer. Ligesom med kunsthaller, stiller et museum genstandene til rådighed, uden at de er til salg. Museer har ofte meget fokus på formidling, hvorfor de ud over at vise genstandene også ofte har information i form af audioguides, pjecer og plancher fra museumsformidlerne til de besøgende.
Her er mine noter til Bruno Ingemanns ti teser om museet i samfundet.
I mit andet fag Kulturformidling & Kommunikation fik vi til opgave at svare på dette spørgsmål: Hvad er den kulturformidling, der har virket bedst på dig? Det spørgsmål er jo så godt som umuligt at besvare. Det kommer jo an på tid og sted og en million andre ting - hvordan kan man definere én gang, hvor det var bedst? Min udmiddelbare idé var selvfølgelig Skammerens Datter, eftersom jeg føler, jeg nærmest ånder og lever den historie lige nu; jeg er i gang med at genlæse 2'eren (jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg har læst den serie), jeg har konstant sangene fra forestillingen på hjernen, og jeg tilbringer hver anden weekend i selskab med "Dina" og alle de andre, og jeg regner da også lige med at smutte ind til en sidste visning af begge forestillinger. Men en af underviserne kritiserede nogle af de andre studerende for at beskrive kulturoplevelser frem for kulturformidling. Jeg måtte derfor i hast finde på noget andet, og jeg kom i tanke om den gang, jeg var på en uges udveksling i Frankrig med mit franskhold på gymnasiet. Vi besøgte et hvad-jeg-tidligere-kaldte-et-museum, som jeg senere har fundet ud af hedder La Sucrière. Jeg ved nu, at det er en kunsthal, og den har til huse i en nedlagt sukkerfabrik. Jeg havde den gang en ret traditionel opfattelse om, hvad museer var: statslige og statsanerkendte museer med faste samlinger og nogle gange skiftende udstillinger, og hovedsageligt står genstande i montre og billeder hænger på vægge. La Sucrière udfordrede virkelig den opfattelse. På dette tidspunkt var begrebet kunsthal ikke en del af mit ordforråd, og den nedlagte sukkerfabrik virkede derfor for mig som et meget moderne kunstmuseum. Dette var et sted med kunt, som folk anerkendte som god kunst; folk var villige til at betale penge for at se netop dette steds udstillinger. Det var endda et sted, som min gymnasielærer synes, var så godt, at hele klassen burde se det. Især et værk har brændt sig fast i min hukommelse. Det var et stykke jord, som kunstneren havde taget fra bag et (som jeg husker det) vandrensningsanlæg. Værket var levende; der var spindelvæv blandt planterne, og fluer og andre insekter sværmede i nærheden. Planter fik lov til dø og blive stående, mens nye planter skød op fra jorden. Hele konceptet var så fjernt fra min forståelse af kunst, at det har hængt ved lige siden. I dag forstår jeg så, at det var en kunsthal, men dengang rykkede det ved hele min forståelse af kunst, kultur og kulturformidlende institutioner.
