Diskursteori anvendt på Danmarks Jernbanemuseum

I faget Kulturformidling & Kommunikation har vi snakket om diskurser og diskursanalyse, og i den forbindelse fik vi en opgave. Som kulturformidler kan man forsøge at styre kommunikationen i den retning, man ønsker - man kan styre, hvordan noget fremstår. Vores opgave var at finde et eksempel på noget kulturformidling, som havde nogle bestemte diskurser, og så finde på en ny retning til denne formidling. Emma Sofie og jeg arbejdede sammen, men jeg har desværre ikke selv været på museet, og Emma Sofie var der engang for et år siden. Forhåbentlig får jeg en dag mulighed for at kommer derhen. Senere satte vi os i en gruppe med to andre, som også er kommet med nogle af de nedenstående forslag. Vi lavede opgaven ud fra Emma Sofies erindringer samt de billeder, hun tog, da hun var på museet. Vi kiggede også på museets hjemmeside. Vi endte også med at lege med en masse idéer til, hvad man kunne lave på museet; også ting som måske er mindre realistiske og uden for budgettet - men man har vel lov til at brainstorme. Vores italesættelse er naturligvis mere negativ omkring de nuværende diskurser og mere positiv om vores forslag til de nye - ellers ville der ikke være noget at undersøge. Som sagt har jeg ikke selv været der, så lad være med at læse dette som en anmeldelse af museet. Dette er en opgave om diskursteori anvendt på kulturformidling.

Diskursteori
En diskurs er en kamp om ordenes betydning, og en måde hvorpå noget anskues.  Virkeligheden er en social konstruktion via vores sprog, og ved hjælp af diskursteorien kan alt italesættes på en ny måde. Et eksempel vi anvendte i undervisning var statuen Den lille Havfrue. Hun er et dansk nationalsymbol, hvilket gør at hun tilhører en nationaldiskurs. Når hun ses fra kanalrundfarten, indgår hun i en turismediskurs. Eventyrsdiskursen kommer til udtryk ved, at figuren stammer fra et eventyr af H.C. Andersen, og når nogen kapper hovedet af hende i protest over et eller andet, er hun i en politisk diskurs. Visse diskurser kan ikke samarbejde; de kæmper mod hinanden. Et eksempel på dette kan være sagen om giraffen Marius; en sag, der skabte internationalt hysteri. Dette skete på grund af to modstridende diskurser: en hvor der er tale om Marius i en kæledyrsdiskurs, og en hvor det gælder en giraf i en naturvidenskabelig forskningsdiskurs.

Jernbanemuseet

Nuværende diskurser

Historisk diskurs

Oplysningsdiskurs (måske ikke bedst muligt udført, men et ønske om oplysning)

Bevaringsdiskurs

Forskningsdiskurs

De fem museumssøjler fra museumsloven er indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Jernbanemuseet opfylder alle fem søjler, men de kunne godt forbedre deres formidling.

Hvem er det intenderede publikum? Vi gætter på især togentusiaster og skolebørn. Kan der være tale om en togentusiastdiskurs?

Jernbanemuseets kommunikation: Hjemmesiden findes på dansk, engelsk og tysk. De har en Facebookside, som de opdaterer jævnligt, og de laver events, som folk kan melde sig til, når der sker noget nyt på museet. Information om arrangementer burde være mere tydelig på hjemmesiden, selvom det allerede findes, og det burde måske også være mere tydeligt i deres fysiske rum.

Mulige nye diskurser

Oplevelsesdiskurs

Bedre læringsdiskurs (oplysningsdiskurs)

Børnekultursdiskurs

Markedsføringsdiskurs

Oplevelsdiskursen kunne komme mere til udtryk med temaaftner, f.eks. mordaften inspireret af "Mordet i Orientekspressen" af Agatha Christie eller 50'er-aften med middag i en gammeldags spisevogn. I vognene står der voksfigurer af f.eks. togkonduktører, men disse kunne måske til dels erstattes af kustoder eller skuespiller i kostumer (vi er godt klar over at især her ville budgettet være et problem). De kunne også lave særudstillinger med specielle toge f.eks. Hogwartsekspressen (som de har haft besøg af), Thomas Tog (som de også har haft besøg af) eller lignende. 

De kunne også forbedre formidlingen med udstillingerne og gøre dem mere attraktive, og de kunne især gøre mere opmærksom på, at noget er en særudstilling - Emma Sofie fortalte, at hun havde set deres nuværende særudstilling, men at hun ikke var klar over, at det ikke var en del af den permanente samling.

Deres markedsføring kunne også trænge til et boost; ifølge Emma Sofie gjorde de ikke rigtig opmærksom på sig selv i Odense. De skal brande sig selv bedre. Ingen på vores hold var opmærksomme på eksistensen af Danmarks Jernbanemuseum, og vi er endda en gruppe menneske, der alle er engagerede i kulturformidling. De kunne muligvis få en artikel i DSB's blad Ud & Se. De kunne også nyde godt af mere crossbranding. Odense forbindes jo i den grad med H.C. Andersen, som var ret begejstret for jernbanen, så et oplagt forslag til crossbranding ville være samarbejde H.C. Andersens Hus.

Jernbanemuseet kunne forsøge at inddrage modeltog, og på den måde ville de tiltrække modeltogsentusiaster, og det er mit indtryk, at de også ofte er fan er store toge og egentlig transport generelt. Jeg var et år til Kulturnat i Danmark, hvor jeg tog hen for at se Københavns største modeljernbane og blev ret skuffet. Nu ved jeg ikke frygtelig meget om modeltog, men jeg havde regnet med noget, der var en del større. Hvis Jernbanemuseet nu havde Danmarks største modeljernbane, er jeg sikker på det ville tiltrække en del gæster. 

Imaget skal, hårdt sagt, ændres fra støvet, kedeligt, traditionelt og kun for de indviede til åbent, spændende og med fokus på oplevelse. Det kunne måske blive til et familiemuseum? Viden bør også formidles anderledes og gøres lettere tilgængeligt, da man lige nu helst bør have en baggrundsviden om jernbaner for at kunne nyde museets udstillinger.

Jernbanen satte i den grad gang i globaliseringen, og dens påvirkning af verden er enorm. Derfor er Jernbanemuseet et vigtigt museum, som burde fylde mere i den danske museumsverden. De kunne i deres formidling være mere narrative, og der kunne være fokus på globalisering og den industrielle revolution. Man kunne også skabe noget politisk debat ved at kigge på IC4-sagen, eller mere postitiv hvordan toge kan hjælpe miljøet ved at være en løsning på forureningsproblemet. Der kunne være en udstilling om togsikkerhed - der har internationalt set været en del store togulykker inden for den seneste tid, f.eks. det canadiske godstog med olie eller det spanske tog, der afsporedes på grund af for høj fart. Der kunne endvidere være en udstilling om kendte togulykker gennem tiden. Man kunne også have et interaktivt indslag, hvor folk får lov til at smadre et vindue med en af røde nødhamre, der findes i tog - lidt i stil med den bod, der tidligere var i Tivoli, hvor man kunne købe sig til et par bolde og så smadre porcelæn.

Skulle museet få lyst til at åbne en permanent café, kunne det være sjovt, hvis det var i en madvogn eller i hvert fald indrettet som en. 

Italesættelse af jernbanemuseet på en ny måde

Oplevelsesøkonomi

Politik: nutid, fremtid. Relation til folks hverdag.

Kulturhistorie: globalisering, industrialisering, historie, ect. Legitimere, argumentere for sin eksistens: Hvorfor er tog vigtigt?

Forbedret udgave af jernbanemuseet? Jernbanemuseet 2.0. Har kernepublikummet i fokus, men ønsker også besøg fra nye. Mere fokus på kommunikation og oplevelse.

Forslag til nyt navn (lidt en joke): Transport Og Globaliseringsmuseum: T.O.G.