søndag den 13. september 2009

Ishøj Biblioteks Bibliotek 2.0-tiltag

Efter jeg tirsdag havde fået til opgave at undersøge hvilke Bibliotek 2.0-tiltag, der fandtes på mit lokale bibliotek, gik jeg ned til Ishøj Bibliotek og spurgte bibliotekarerne. Ingen af dem anede, hvad jeg snakkede om, og da jeg forsøgte at forklare dem det, sagde de, at det havde de ikke noget af (dog meget venligt, som de altid er i Ishøj - lille reklame :P). Senere snakkede jeg med min mormor, som fortalte mig at hun havde meldt sig ind i bibliotekets læsekreds, og min mor har meldt sig ind i dets forfatterværksted. Desuden har de på forsiden af deres hjemmeside 3 RSS-feeds man kan melde sig til: Nyheder fra Ishøj Bibliotek, Arrangementer for voksne og Arrangementer for børn, samtidig med at de har links til litteratursiden.dk's RSS-feeds. På hjemmesiden findes der ydermere blogs, netlydbøger og lignende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar