mandag den 23. september 2013

Kulturdagbog

I forbindelse med faget Kulturformidlende institutioner skal vi på ekskursion til et par kulturinstitutioner, men vi er også til undervisningen blevet opmuntret til at besøge nogle institutioner i vores fritid. Det er nu noget, jeg allerede plejer at gøre jævnligt, men jeg tænkte, at det kunne være interessant, at prøve at holde styr på, hvor ofte jeg besøger kulturinstitutioner. Min umiddelbare tanke var at holde en slags kulturdagbog i et halvt års tid - altså sideløbende med faget. Men eftersom jeg arbejder med teater og derfor især ofte besøger teatret, tænker jeg, at det er mere "fair", at lade forsøget eller projekt (eller hvad jeg nu skal kalde det) køre i et helt år. Det giver et mere realistisk billede af mit faktiske kulturforbrug, da teater hovedsageligt spiller i vinterhalvåret.

Jeg vælger at udelade de gange, hvor jeg er på en kulturinstitution, fordi jeg skal arbejde. Jeg forestiller mig, at jeg har mere fokus på institutionernes kulturformidling, når jeg er der i fritiden eller for den sags skyld i forbindelse med undervisningen på IVA.

Jeg glæder mig til at få et overblik over, hvor ofte jeg besøger kulturinstitutioner, og hvad jeg får oplevet der. 

Mit første indlæg kommer allerede i denne måned og omhandler august måned. Jeg beklager, hvis det kommer til at være lidt udetaljeret - det er trods alt fra en måned, hvor jeg slet vidste, at jeg ville skrive denne kulturdagbog.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar